Butterdejssnegle med pesto - Opskrift på butterdejssnegle med pesto og ost
Opskrifter Livsstil Shop

Butterdejssnegle med pesto

Butterdejssnegle med pesto – Opskrift på lækre butterdejssnegle med pesto, flødeost og revet ost. De lækreste snegle med butterdej, som er virkelig nemme og hurtige at lave. Det er nærmest så nemt, så jeg ikke engang ville kalde det en opskrift!

Disse sprøde snegle kan fyldes med lige det du bedst kan lide. Her har jeg fyldt dem med neutral flødeost, grøn pesto og revet mozzarella ost. Det kan også være en flødeost med f.eks. urter og en anden slags pesto og ost.

Server butterdejssneglene som en lækker velkomstsnack til et glas bobler, på brunchbordet, til nytårsaften eller til studenterfesten. Du kan se mange flere snacks/kanapeer lige her. Rigtig god fornøjelse!

Butterdejssnegle med pesto

Snacks, Starters, til 4 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 20 min. / I alt 25 min.
Ingredienser

Butterdejssnegle med pesto

1 rulle butterdej

50 g flødeost

4 spsk. pesto

100 g revet ost

Fremgangsmåde

Butterdejssnegle med pesto

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Smør flødeost ud på butterdejen, smør pesto på og drys med revet ost. Rul dejen sammen og skær den ud til ca. 15 snegle og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag snegle i ca. 18-20 min. indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem afkøle og server dem. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.