Blåbærsuppe - Lækker og nem gammeldags blåbærsuppe

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Blåbærsuppe

Blåbærsuppe – Her får du opskriften på en skøn hjemmelavet blåbærsuppe inspireret af den svenske dessertklassiker, som både kan serveres varm og kold. Blåbærsuppe er så lækkert og en gammeldags dessert, som de fleste kender fra Emil fra Lønneberg, hvor Emil stikker hovedet ned i suppeterrinen med blåbærsuppe og hans hoved sidder fast. Det er meget nem at lave den smukke blåbærsuppe, da blåbærrene blot koges ud i vand, hvorefter de blendes og sies. Den tynde suppe koges op med sukker, citronsaft og jævning.

Serveringsforslag

Blåbærsuppe kan både serveres varm, lun og kold. Der er forskellige måder at servere den smukke suppe på. Suppen kan serveres, som den er imens den stadig er varm eller den kan serveres kold med flødeskum, vaniljeis, kammerjunkere eller tvebakker. Der kan tilsættes korn fra 1 vaniljestang samt den tomme vaniljestang til suppen. Suppen kan også koges med en kanelstang eller stjerneanis for at give god smag. Blåbærsuppen kan med fordel laves dagen før og opbevares på køl, så den kan trække endnu mere smag fra blåbærrene. Prøv også min opskrift på rabarbergrød med flødeskum. Rigtig god fornøjelse!

Blåbærsuppe

Blåbærsuppe

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Skyl blåbær hvis du bruger friske. Kom blåbær og vand op i en stor gryde. Kog det op til bærrene er kogt ud.

Stavblend bærrene og hæld massen igennem en si og hæld suppen tilbage i gryden. Tilsæt sukker. Lav en jævning ved at røre kartoffelmel ud i lidt koldt vand. Tilsæt jævning under omrøring og giv suppen et opkog. Suppen skal være let tyknet. Smag til med citronsaft.

Server suppen varm eller kold. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar