Bang bang kylling med ris – Opskrift på mør og saftig marineret kylling på spyd med Bang bang sauce. Bang bang kylling er lækker marineret kylling med forskellige krydderier og den cremede Bang bang sauce. Bang bang sauce er egentlig bare en slags chilimayo bestående af mayonnaise, sweet chili sauce, Sriracha, honning og lime. Kyllingen marineres i saucen samtidig med, at den også bliver penslet med saucen, når den steges på spydende. Saucen karamelliserer nærmest og giver den lækreste smag og konsistens til kyllingen.
Jeg har skåret kyllingen i grove tern og sat på grillspyd, som så efterfølgende steges på panden. Man kan også marinerer kyllingebrysterne hele og så bage dem i ovnen, hvor de vendes og pensles med saucen undervejs i bagningen.
Bang bang kyllingen kan serveres på forskellige måder, men her har jeg serveret den med kogte ris, avocado, gulerødder og sesamfrø. Det er en perfekt aftensmad. Rigtig god fornøjelse!
Bang bang kylling med ris
Ingredienser
Bang bang sauceFremgangsmåde
Bang bang sauce
Rør ingredienserne sammen til en ensartet sauce.
Kyllingespyd
Læg træspyd i blød i vand i min. 20 min.
Skær kyllingen i store tern. Vend kyllingestykkerne med de øvrige ingredienser. Sæt kyllingestykkerne på træspydende og stil kom kyllingespyd på køl i min. 1 time, men gerne til dagen efter.
Varm en pande op med olivenolie på middelhøj varme og steg kyllingespydende på 3 min. på den ene side. Vend herefter spydende og pensl med Bang bang sauce. Steg dem yderligere 3 min. Vend dem igen og pensl med Bang bang sauce. Steg kyllingen til den er gennemstegt. Tag spydende af panden og server dem med ris, avocado, gulerødder og sesamfrø og resten af Bang bang saucen. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar