Avocadosmør – Opskrift på den lækreste smør med avocado, citron og hvidløg. Denne avocadosmør smager så dejligt, og er perfekt tilbehør til f.eks. kød, bagte kartofler og det er også så lækkert at stege f.eks. spejlæg i. Avocadosmør er så nemt at lave, da det kun kræver blødt smør, modne avocadoer, citronsaft, hvidløgspulver og salt og peber. Alle ingredienserne kommes i en blender eller foodprocessor, og blendes til en cremet og ensartet smør.
Smørren kan kommes i en bøtte og opbevares på køl, hvor det kan holde sig i en uge. Det bliver dog lidt mere brunt pga. avocadoen, men det kan sagtens spises. Hvis avocadosmør skal serveres samme dag, kan den kommes i en fin skål og pyntes med f.eks. chili og persille og kommes på køl indtil servering. Prøv også disse 3x kryddersmør. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Ingredienser
Avocadosmør
200 g smør, blødt
2 avocadoer
1 tsk. hvidløgspulver
Saften fra 1/2 citron
Salt og peber
Fremgangsmåde
Avocadosmør
Blend alle ingredienserne sammen til en cremet masse. Smag til med salt og peber. Kom avocadosmør i en bøtte og opbevar det på køl, hvor det kan holde sig i en uge.
Hvis avocadosmør skal serveres samme dag, kan den kommes i en fin skål og pyntes med f.eks. chili og persille og kommes på køl indtil servering. Velbekomme!