Auberginepizzaer - Opskrift på pizza af auberginer bagt med fyld
Opskrifter Livsstil Shop

Auberginepizzaer

Auberginepizzaer – Opskrift på pizzaer lavet af auberginer med tomatsauce, spinat, ost og pepperoni. Disse aubergine pizzaer er super lækre og tilmed virkelig nemme at lave. Pizzaerne består af auberginer der skæres over på langs og bages først med olivenolie, salt, peber og hvidløgspulver. Efterfølgende bages auberginerne med tomatsauce, frisk spinat, ost, pepperoni, basilikum og oregano. Toppingen kan varieres med lige det fyld du bedst kan lide. De kan også sagtens laves helt vegetariske.

Auberginepizzaerne er perfekte at servere til aftensmad i hverdagene, da de er nemme og hurtige at lave. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

 

Pizza til 4 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 40 min.
Ingredienser

Auberginepizzaer

2 auberginer, skåret i halve på langs

Olivenolie

Salt

Peber

Hvidløgspulver

Fyld til auberginepizzaer

150 g tomatsauce/pizzasauce

50 g frisk spinat, hakket let

75 g revet ost

Ca. 12 skiver pepperoni

Tørret oregano

Frisk basilikum

 

Fremgangsmåde

Auberginepizzaer

Tænd ovnen på 200  C varmluft.

Kom de halve auberginer i et fad med bagepair. Rids “auberginekødet” i tern og pensl med olivenolie og drys med salt, peber og hvidløgspulver. Bag auberginer i 20 min.

Tag auberginerne ud af ovnen og pres dem lidt ned med en ske. Fordel tomatsauce, spinat, revet ost og pepperoni på auberginerne. Drys med oregano og basilikum. Bag yderligere ca. 15 min. eller indtil osten er smeltet og blevet gylden. Server straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

2 Comments
  1. Det ser mega lækkert ud og skal helt sikkert prøves 😁 Elsker dine opskrifter.
    Øhh, spørger lige lidt flovt, men spiser man også skrællen på auberginen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.