Appelsin cheesecake i glas - Nem cheesecake med appelsin

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Appelsin cheesecake i glas

Appelsin cheesecake i glas – Opskrift på cheesecake med appelsin, pebernøddebund og brændt hvid chokolade. Denne cheesecake er super lækker og er en perfekt dessert at servere efter en middag. Cheesecaken er lavet i portionsanretninger og den består af en bund med pebernødder. Ostecremen er med vanilje og appelsin. Cheesecake bliver pyntet med brændt hvid chokolade, appelsinfileter og revet appelsinskal. Det er en lækker cremet cheesecake med lækker crunch fra bunden og den brændte hvide chokolade. Cheesecaken kan serveres med denne appelsinsauce, hvis man ønsker endnu mere appelsinsmag i kagen.

Cheesecake fyldet er lavet uden husblas, så derfor er det vigtigt, at fløden bliver pisket til en fast skum og forsigtigt bliver vendt med flødeosten, da det på den måde holder på formen og ikke klasker sammen.

Desserten kan laves dagen inden servering og den er perfekt at have med til f.eks. nytårsaften, påske eller jul. Prøv også mine andre opskrifter på desserter i glas. Rigtig god fornøjelse!

Appelsin cheesecake i glas

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 2 t.

Ingredienser

Pebernøddebund
Flødeostecreme
Brændt hvid chokolade
Derudover

Fremgangsmåde

Pebernøddebund

Hak pebernødder i en foodprocessor, så de er helt fint malede.

Smelt smørret og bland det godt sammen med kiksene til en ensartet masse. Fordel massen i ca. 8 glas og sæt dem i køleskabet, imens du laver ostecremen.

Flødeostecreme

Pisk flødeost, vanilje, flormelis og appelsinsaft i en skål. Tilsæt appelsinskal. Pisk fløden til skum i en anden skål.

Vend flødeskummet i ostecremen. Fordel cremen på bunden.

Stil på køl i 1 time, men også gerne natten over.

Brændt hvid chokolade

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Placer chokoladen på en bageplade med bagepapir. Bag i ca. 8 min. til chokoladen er gylden. Tag pladen ud og kør en gaffel igennem chokoladen, så den smuldrer. Lad den brændte chokolade køle af.

Pynt appelsin cheesecake med appelsinfileter, revet appelsinskal og brændt hvid chokolade. Server straks eller opbevar på køl indtil servering.

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar