Ærterisotto - Risotto med ærter, ricotta, parmesan og citronolie

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Ærterisotto

Ærterisotto – Opskrift på den lækreste cremede risotto med ærter, ricotta, parmesan og citronolie. Risotto er sådan en lækker ret og det er faktisk ganske nemt at lave den klassiske italienske ret. Denne risotto er så dejlig, blød og cremet. Risottoen består af helt almindelige risotto ris som tilberede med løg, hvidløg, hvidvin og bouillon. Derudover er der vendt ærter blendet med ricotta og citron i risene. Der er selvfølgelig også masser af revet parmesan i retten. Risottoen pyntes med friskbælgede ærter, citronolie og revet parmesan. Dette er en perfekt sommer-ret, som kan nydes på terrassen med et glas hvidvin og et stykke lækkert hjemmebagt brød.  Prøv også mine andre opskrifter på risotto.

Ærterisotto

Opskrift til 4-5 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Ærterisotto
Citronolie

Fremgangsmåde

Ærterisotto

Skær løg og hvidløg ud i fine tern.

Varm 3 spsk. olivenolie op i en gryde (den jeg bruger er 3L), sauter løg og hvidløg i den varme olie. Når de er blevet gennemsigtige hældes risene i. Bland risene godt rundt, og lad dem trække smag i et par minutter under omrøring.

Derefter hældes hvidvinen i, mens der stadig røres godt. Når alkoholen er fordampet hældes 1 dl bouillonvand i. Når noget af væsken er fordampet og det er kogt lidt ind, hældes endnu en dl i. Sådan fortsætter man til alt bouillonvandet er brugt op. Det er rigtig vigtigt at man hele tiden rører i det, så det ikke brænder på i bunden.

Blend ærter, ricotta og citronsaft plus skal til en ensartet cremet masse. Vend ærtepureen i risottoen sammen med den sidste dl bouillon. Når det er kogt ind til en blød grød røres parmesanosten og smør i og det blandes godt rundt.

Nu skulle det meget gerne have fået en cremet konsistens. Smag til med lidt peber og måske salt, hvis du synes, at den mangler.

Citronolie

Rør ingredienserne sammen.

Server ærterisotto med frisk bælgede ærter, citronolie og ekstra parmesan. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Rigtig god fornøjelse!

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar