Annonce Dansukker
Æblekage fastelavnsboller – Opskrift på de lækreste fastelavnsboller med smag af æblekage med remonce med makroner, æblemos og flødeskum. Disse uimodståelig gode fastelavnsboller smager af gammeldags æblekage. Fastelavnsbollerne er lavet med en blød, sød og luftig briochedej med kardemomme, som fyldes med remonce med knuste makroner. Fastelavnsbollerne samles med æblemos med masser af vaniljekorn og flødeskum. På toppen er der en lækker limeglasur og pynt af revet limeskal og knuste makroner.
Jeg har brugt alm. økologisk dansk sukker fra Dansukker til æblemosen, briochedejen og remoncen. Til glasuren med lime har jeg brugt Dansukker økologisk flormelis.
Fastelavnsbollerne smager bedst, når de lige er samlet, men de kan sagtens samles dagen inden servering og opbevares på køl.
Jeg hører tit, at mange undgår at bage fastelavnsboller selv, fordi fyldet altid flyder ud under bagningen. Med disse fif håber jeg, at alle har mod på at bage fastelavnsboller selv med lækkert fyld, der bliver inde i bollen.
For det første er det vigtigt, at dejen ikke er for tør, for så sprækker den nemt under bagning. Derfor kan det være en god ide at holde lidt mel tilbage, hvis du synes dejen er for tør. Når fyldet er kommet på dejen og dejen skal samles om fyldet, så er det vigtigt, at dejen klemmes godt sammen, så den lukker tæt om fyldet.
Du kan også bage fastelavnsbollerne med damp i de første par minutter under bagningen. Sæt en bradepande i bunden af ovnen, når du varmer ovnen op. Hæld kogende vand i bradepanden, lige inden du sætter bollerne ind i ovnen, det gør, at der bliver skabt damp inde i ovnen, som gør at bollerne hæver færdigt og ikke sprækker. Rigtig god fornøjelse!
Æblekage fastelavnsboller
Ingredienser
ÆblemosFremgangsmåde
Æblemos
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret. Kom æbletern i en gryde med vaniljestangen og vand.
Kog æblerne møre, ca. 10 min. Tilsæt sukker og vaniljesukker. Smag evt. æblemosen til med lidt mere sukker. Fjern vaniljestangen. Blend æblemosen med en stavblender. Afkøl æblemosen.
Remonce
Mos alle ingredienserne sammen med en gaffel. Stil det til side.
Briochedej
Kom mælk, gær, sukker, æg og kardemomme i en røreskål til en røremaskine. Ælt sammen med dejkrogen og tilsæt melet lidt ad gangen. Tilsæt salt. Ælt dejen godt og tilsæt smørret lidt ad gangen. Ælt dejen til den er blank og slipper skålen. Dæk skålen til og stil dejen på køl i 20 min.
Rul herefter dejen ud til 45×45 cm på et meldrysset bord. Del dejen i 16 lige store firkanter. Fordel remonce på hver firkant og fold dejen sammen omkring fyldet og luk samlingen godt.
Beklæd 2 bageplader med bagepapir og stil bollerne på pladen med samlingen nedad.
Tryk bollerne let flade og lad dem hæve i 1 time og 30 min. under et let fugtigt viskestykke.
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen i ca. 12-14 min. eller indtil de er gyldne. Lad bollerne afkøle på en bagerist.
Limeglasur
Rør glasuren sammen til den har den ønskede konsistens.
Sådan samles fastelavnsbollerne
Flæk bollerne og kom en spsk. æblemos på den nederste bolle. Kom flødeskum i en sprøjtepose med en rund tyl og sprøjt flødeskummen rundt om æblemosen.
Læg den øverste bolle på og pynt med limeglasur, limeskal og knuste makroner. Stil på køl indtil servering eller server straks. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar