Glædelig 24. december. Den sidste låge i min julekalender her på bloggen byder på konfekt med marcipan og kirsebær. Denne konfekt er virkelig nem og hurtig at lave hvis du lige her, inden i aften, mangler noget til godtebordet. Jeg har dyppet marcipanen i mørk chokolade, men du kan også bruge mælkechokolade eller hvid chokolade.
Tusind tusind tak fordi I har været SÅ mange, der har været inde at besøge mine juleopskrifter her i løbet af december. Tak for alle de søde beskeder I har sendt og for alle de stories, og opslag jeg er blevet tagget i på Instagram, når I har brugt mine opskrifter. Jeg håber, at I får en vidunderlig jul med dem I holder af. Rigtig glædelig jul og vi ses snart igen, når der går nytårsopskrifter i den!
Konfekt med marcipan og kirsebær
Ingredienser
Konfekt med marcipan og kirsebær (ca. 12 stk.)Fremgangsmåde
Konfekt med marcipan og kirsebær
Drys lidt flormelis ud på bordet og rul marcipanen fladt ud. Placer kirsebær i midten af marcipanen og rul den sammen til en lang pølse. Skær ud i ca. 12 lige store stykker.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad og dyp marcipanstykkerne heri. Drys mandelsplitter ovenpå og stil marcipanstykkerne på køl indtil chokoladen er størknet. Server konfekt-stykkerne. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar