Opskrift vegansk cheesecake med hindbær-swirl

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Vegansk cheesecake med hindbær-swirl og lidt om bæredygtighed

Annonce i samarbejde med Naturli’

I denne lækre veganske “cheesecake” med hindbær-swirl har Naturli’ Økologisk Smørbar, Naturli’ Økologisk Mandeldrik og cashewnødder erstattet smør, æg og mælkeprodukter. Kagen er derfor laktosefri, og samtidig er den glutenfri og uden raffineret sukker.

Når man, som jeg, er vant til at arbejde med mejeriprodukter i store mængder, så er det en sjov udfordring at bage veganske kager. Selvom jeg har udviklet opskrifter på flere veganske kager, som f.eks. disse barer, så har jeg har ikke før lavet en vegansk cheesecake. Denne veganske “cheesecake” har jeg afprøvet et par gange for at få den helt rette konsistens og smag frem. Den sprøde bund består af glutenfrie havregryn, Naturli’ Smørbar blok, hakkede mandler og kokossukker. For at få det cremede og cheesecake-agtige element ind i kagen, har jeg lavet fyldet af blendede, udblødte cashewnødder, kokosfedt og Naturli’ mandeldrik og smagt fyldet til med limeskal og vanilje. Kagen er super nem at lave; når fyldet er kommet på bunden, stilles den i fryseren og skal bare tages op ca. 20-30 min., før den skal serveres.

Udover forskellig fødevareallergier kan der være mange gode grunde til at ønske at spise vegansk, og Naturli’ har stort fokus på bæredygtighed, når det gælder deres mange lækre produkter. Som mange andre tænker jeg mere og mere over de produkter, jeg køber: Hvor bliver de produceret, er de økologiske, hvor meget CO2 bliver der udledt osv. Naturli’ Smørbar er fremstillet af olie fra raps, kokos, shea og mandel. En kombination der gør Smørbar langt mere klimavenligt end traditionelle mejeriprodukter. Det har, ifølge undersøgelser lavet af CarbonCloud et klimaaftryk, som er 5 gange mindre end andre smørbare produkter, hvor der indgår smør. Det gælder også for Naturli’ Mandeldrik, hvor aftrykket er 4-5 gange mindre. Her bruges langt mindre vand i produktionen og det bliver lavet på mandler dyrket på Sicilien i stedet for det tørkeramte Californien, hvilket også minimerer transporten. Og som det første mejeriprodukt i verden er der pant på plastikflaskerne til Naturli’s Mandeldrik og Naturli’ Havredrik. Alt sammen forhold der er gode for miljøet.

Hvis du ikke allerede kender Naturli’s produkter, kan jeg på det varmeste anbefale deres alternativ til mælk og smør. Flere af jer efterspørger jævnligt veganske opskrifter eller laktose- og glutenfrie opskrifter, så jeg håber, at I har lyst til at prøve denne kage. God fornøjelse!

Vegansk cheesecake med hindbær-swirl og lidt om bæredygtighed

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse + 12 t.
Tilberedning + 12 t.
I alt + 12 t.

Ingredienser

Vegansk cheesecake med hindbær-swirl: Bund:
Hindbær-swirl:
Fyld:
Pynt:

Fremgangsmåde

Bund:

Hak mandlerne fint. Smelt plantesmør i en gryde og tilsæt kokossukker og bland det godt rundt til smørret er smeltet. Tilsæt havregryn og hakkede mandler og bland det godt sammen. Find det fad frem du vil servere cheesecaken på og placer en ringen af en springform på midten af fadet. Fordel bunden i formen og tryk det godt sammen og også op ad siderne. Stil bunden på frys, imens du laver fyldet.

Hindbær-swirl:

Lav hindbær-swirl klar inden du laver fyldet til kagen. Udblød dadlerne i koldt vand i 1 time. Blend herefter de optøede hindbær, chiafrø og dadler sammen til en ensartet masse.

Fyld:

Sæt cashewnødderne i blød i koldt vand, gerne i 24 timer. Blend derefter alle ingredienserne sammen ved lav hastighed til en blød og cremet masse. Fordel fyldet på kagebunden. Lav hindbær-swirl mønsteret ved hjælp af en tandstik. Stil kagen på frys i ca. 3 timer til den har sat sig.

Pynt kagen med friske hindbær, frysetørrede hindbær og guldstøv. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

4 kommentarer

Skriv en kommentar