Sesamkartofler på avocadocreme – Her får du opskriften på skønt tilbehør med avocadocreme med hvidløg toppet med sprøde ovnbagte sesamkartofler. Sesamkartofler på avocadocreme er en super nem og lækker ret, som er perfekt at servere som tilbehør til aftensmaden. Retten består af en cremet avocadocreme med bl.a. græsk yoghurt, hvidløg og masser af citron. Avocadocremen smøres ud på et fad og toppes med sprøde tern af kartofler, som bages i ovnen med sesamfrø. Kartoflerne pyntes med forårsløg, revet citronskal og friske krydderurter. Det er den lækreste kombination.
Denne ret kan serveres som tilbehør til aftensmaden med f.eks. bagt laks til eller som en del af et større buffet bord med flere små retter. Rigtig god fornøjelse!
Sesamkartofler på avocadocreme
Ingredienser
SesamkartoflerFremgangsmåde
Sesamkartofler
Tænd ovnen på 220 C varmluft.
Skyl kartoflerne grundigt og skær dem i små tern. Vend kartoflerne i olivenolie, sesamfrø og salt. Bred kartoflerne ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 25 min. eller indtil de er sprøde og gyldne. Lad kartoflerne afkøle.
Avocadocreme
Kom avocado, græsk yoghurt, hvidløgsfed og citronsaft i en skål og blend det til en glat creme med en stavblender. Smag til med salt og peber.
Smør avocadocremen ud på et fad og top med sesamkartofler. Pynt med forårsløg, revet citronskal og krydderurter. Server herefter. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar