Laksemuffins med butterdej – Her får du opskriften på de lækreste laksemuffins med butterdej bagt med en rest persillesovs og tern af fersk laks. Disse nemme madmuffins af butterdej smager så skønt og er perfekte at bage, hvis du har en rest persillesovs eller spinatsovs tilovers. Disse muffins laves ved at smøre en metalmuffinsform med smeltet smør og så lægge små firkanter af butterdej ned i, så de overlapper hinanden. Butterdejen fyldes med en rest kold persillesovs, som er rørt op med æg, revet muskatnød, salt og peber. Ovenpå fordeles fersk laks skåret i tern. Muffins bages til de er gyldne, hvorefter de afkøles og pyntes med frisk dild.
Laksemuffins med butterdej
Disse muffins med laks er perfekte at lave, hvis du har fået persillesovs dagen før. Jeg fandt på at lave disse muffins efter jeg havde lavet stegt flæsk med persillesovs, hvor jeg dagen efter havde en rest af saucen. Man kan også bruge rester af spinatsauce eller grønlangkål. Laksemuffins kan serveres lune, men er også meget lækre, når de er helt kolde. De er også perfekte at fryse ned og blot lunes inden servering. De kan serveres på påskefrokostbordet sammen med f.eks. tarteletter med høns i asparges. Rigtig god fornøjelse!
Laksemuffins med butterdej
Ingredienser
Laksemuffins med butterdejFremgangsmåde
Laksemuffins med butterdej
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Skær butterdejen i 16 firkanter. Pensl hullerne i en metalmuffinsform med smeltet smør. Læg 2 stykker butterdej i hvert hul, så de overlapper hinanden og dækker bunden.
Rør den kolde persillesovs sammen med æg, muskatnød, salt og peber. Fordel persillesovs i butterdejen og læg laksetern på. Bag laksemuffins i ca. 20 min. eller indtil de er gyldne. Lad dem afkøle let inden de pyntes med frisk dild. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar