Rå gulerodskage med Daim – Her får du opskriften på den lækreste no bake dessert med knuste makroner, Daim, flødeskum med creme fraiche og revne gulerødder på toppen. Server denne super nemme dessert, hvis du vil se dine gæster med overraskede ansigtsudtryk. Denne rå gulerodskage kaldes også for Tinas populære gulerodsdessert, da opskriften i sin tid blev bragt i Familie Journalen af en læser ved navn Tina.
Denne rå gulerodskage er så nem at lave og kræver ikke ret mange ingredienser ,og så laves den også uden brug af ovn, da kagen ikke skal bages. Kagen består af knuste makroner, som kommes i et fad, hvor der drysses hakket Daim på. Der piskes en flødeskum med vaniljesukker, hvor der vendes creme fraiche i. Flødeskummet kommes ovenpå og der laves endnu et lag. Til sidst kommes der revne gulerødder på toppen. Kagen kan serveres med det samme eller den kan stå på køl i et par timer. Man kan også spise den dagen efter, men makronerne bliver hurtigt bløde.
Prøv at udskifte de revne gulerødder med syrlige revne æbler, det smager også rigtig skønt. I stedet for at lave desserten i et stor fad, så kan den også anrettes i portionsglas. Prøv også min opskrift på no bake dessert med rabarber og skyr. Rigtig god fornøjelse!
Rå gulerodskage med Daim
Ingredienser
Fremgangsmåde
Fordel halvdelen af knuste makroner i et fad. Drys med halvdelen af de hakkede Daim.
Pisk piskefløde og vaniljesukker til en fast flødeskum og vend creme fraiche i. Fordel halvdelen af flødeskummet på de hakkede Daim.
Lav et lag mere og pynt med revne gulerødder til sidst og top evt. med lidt ekstra hakket Daim eller knuste makroner. Server straks eller stil den på køl indtil servering. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Den ser lækker ud, og den skal jeg helt klart prøve at lave.
For at give den mere spil farvemæssigt på toppen, kunne jeg godt tænke mig også at putte nogle bær på fx blåbær og/eller jordbær. Er det en god ide (også smagsmæssigt), eller skal der kun være revne gulerødder?