Blodappelsinfromage - Luftig fromage med blodappelsiner

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Blodappelsinfromage

Blodappelsinfromage – Her får du opskriften på den skønneste lette og luftige fromage med blodappelsiner serveret med blodappelsinsirup med blodappelsiner skåret i fileter. Denne fromage smager så dejligt og er perfekt at servere, som det søde punktum efter en middag. Fromagen laves ved at piske æggeblommer og sukker til en lys og luftig æggesnaps, hvor der vendes blodappelsinsaft med udblødt husblas sammen med. Der vendes revet blodappelsinskal, revet citronskal og letpisket flødeskum i. Fromagen fordeles i glas og stilles på køl, gerne til dagen efter.

Ved servering pyntes fromagen med blodappelsinsirup med vanilje, blodappelsinfileter og revet skal af blodappelsinerne.

Det er så dejlig nemt at lave portionsanrettede desserter i glas, da man nemt kan transportere desserterne, hvis man skal have dessert med til f.eks. påskefrokosten eller til nytårsaften. Man kan også sagtens hældes fromagen op i en stor skål inden, at den kommer på køl. Fromagen har allerbedst af at stå på køl til dagen efter, så den kan trække god smag og blive endnu mere luftig. Når de smukke blodappelsiner ikke er i sæson, så kan der selvfølgelig også bruges almindelige appelsiner.

Prøv også min opskrift på citronfromage eller fromage med hindbær. Rigtig god fornøjelse!

Blodappelsinfromage

Blodappelsinfromage

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 6 t.
I alt + 6 t. 30 min.

Ingredienser

Blodappelsinfromage
Blodappelsinsirup

Fremgangsmåde

Blodappelsinfromage

Læg husblas i blød i koldt vand.

Lun blodappelsinsaft og citronsaft i en lille gryde.

Pisk æggeblommer og sukker sammen til en tyk og luftig æggesnaps. Udblød husblassen i den varme citrussaft. Vend lidt af æggesnapsen sammen med den varme saft og vend herefter det hele sammen. Tilsæt revet blodappelsinskal og citronskal. Pisk fløden til en let skum i en anden skål og vend det forsigtigt sammen med massen.

Fordel blodappelsinfromagen i 6-8 glas. Stil dem på køl i mindst 6 timer, men gerne til dagen efter.

Blodappelsinsirup

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret. Kom sukker, vaniljesukker, den tomme vaniljestang i en gryde med blodappelsinsaft og vand. Kog det op og lad det simre i ca. 15 min.

Tag gryden af varmen og stil lagen på køl. Ved servering lægges blodappelsinfileter i lagen sammen med revet skal.

Ved servering pyntes blodappelsinfromage med blodappelsinsirup. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar