Rygeostcreme med varmrøget laks - Lækker forret med rygeost

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅR HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Rygeostcreme med varmrøget laks

Rygeostcreme med varmrøget laks – Opskrift på lækker forret eller tilbehør med rygeostcreme med varmrøget laks, rugbrødscrunch, agurk og dild. Denne forret er så nem at lave og smager så skønt. Rygeostcremen består af rygeost som piskes med creme fraiche 38 %, salt, peber og citronsaft. Cremen smøres ud på et fad og toppes med agurk, tomat, løg, varmrøget laks, rugbrødscrunch, dild og citron. Det er både perfekt som en forret, men kan også serveres som tilbehør til middagen.

Rugbrødscrunch er bare rugbrødsskiver som hakkes i mindre stykker og bages i ovnen med olie og salt til det bliver helt sprødt. Retten kan nemt forberedes dagen inden servering, da rygeostcremen kan laves og opbevares på køl dagen før. Rugbrødscrunch kan også laves dagen før og opbevares i en bøtte eller et glas med låg ved stuetemperatur. Det eneste der skal gøres inden servering er at snitte grøntsagerne og så er retten klar til at samles og serveres.

Der kan serveres friskbagt brød til f.eks. ciabatta flutes, men retten kan også serveres, som den er. Prøv også min opskrift på vitello tonnato med tomater i bunden. Rigtig god fornøjelse!

Rygeostcreme med varmrøget laks

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Rugbrødscrunch
Rygeostcreme
Desuden

Fremgangsmåde

Rugbrødscrunch

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Hak rugbrødet i en minihakker eller foodprocessor, så det er i helt små stykker. Bred rugbrød ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys olie og salt på og bag i ca. 15 min. eller indtil rugbrødet er helt sprødt. Lad det afkøle.

Rygeostcreme

Pisk rygeost og creme fraiche sammen og smag til med citron, salt og peber.

Smør rygeostcremen ud på en tallerken/fad. Fordel agurk, tomater og løg på. Pluk laksen ud i mindre stykker og fordel på fadet. Pynt med dild og citronskal. Drys med rugbrødscrunch. Server straks eller opbevar på køl indtil servering.

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar