Glutenfri vaniljekranse - Sprøde glutenfri vaniljekranse

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL JULEN HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Glutenfri vaniljekranse

Glutenfri vaniljekranse – Opskrift på sprøde glutenfri vaniljekranse med ristede mandler. Disse hjemmebagte vaniljekranse er bagt uden gluten og de smager så skønt. Vaniljekransene laves med hakkede ristede mandler, mandelmel, kartoffelmel og rismel, som er det der giver den sprøde og perfekte konsistens. Der er selvfølgelig også smør, sukker, vanilje og æg i som man kender fra de klassiske vaniljekranse, som jeg har en opskrift på lige her.

Kartoffelmel er vigtigt at have i dejen, da den sørger for at holde på fugten og smørret, sådan så kransene ikke flyder ud under bagning. Jeg sprøjter dejen ud med en sprøjtepose med en stjernetyl i, men man kan også bruge en kødhakker eller bruge en rund tyl. Et lille tip når du skal sprøjte dine kranse ud er, at du ikke skal fylde alt dejen op i posen på én gang. Fyld hellere små portioner af gangen, da det er nemmere at stå med en lille pose og sprøjte kransene ud. Det kan også være meget hårdt, hvis du skal presse det ud af én stor pose.

Vaniljekransene kan holde sig i en kagedåse i 2-3 uger, hvis de opbevares et tørt sted. Prøv også min opskrift på glutenfri cookies. Rigtig god fornøjelse!

Glutenfri vaniljekranse

Opskrift til 20-25 stk.
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 10 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Rist mandlerne (med skal) på en tør pande til de tager lidt farve. Hak mandlerne fint, men uden at blende dem til mel, der skal stadig være lidt mandelstykker.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret. Kom vaniljesukker og sukker i en foodprocessor sammen med smørret. Kør det til en glat masse. Tilsæt ægget. Bland kartoffelmel, mandelmel, rismel, salt og de hakkede mandler sammen og tilsæt til dejen. Kør til dejen samler sig.

Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl. Beklæd 2 bageplader med bagepapir og sprøjt vaniljekranse ud på bagepladerne. Bag vaniljekransene i ca. 10 min. eller indtil de er let gyldne. Lad vaniljekranseafkøle helt før de opbevares i en kagedåse. Velbekomme!

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar