Kerneknækbrød - Sprødt glutenfrit knækbrød med kerner

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kerneknækbrød

Kerneknækbrød – Opskrift på nemt og lækkert kerneknækbrød fyldt med kerner og frø uden gluten. Dette knækbrød smager så skønt og er meget nemt at lave. Knækbrødet består af hørfrø, græskarkerner, sesamfrø, solsikkekerner, salt og vand. Det hele blandes sammen i en skål, og så skal det stå i ca. 30 minutter, så hørfrøene kan suge væsken. Massen fordeles på en bageplade med bagepapir og olivenolie. Knækbrødet bages til det er gyldent og kernerne har taget farve. Når knækbrødet er helt afkølet, så brækkes det ud i stykker.

Glutenfri kerneknækbrød

Dette knækbrød er naturligt glutenfri, da der ikke er mel i, men kun kerner og frø. Det er vandet, der skal holde knækbrødet sammen, men da der heller ikke er æg i, så smuldrer knæbrødet nemmere. Knækbrødet er perfekt at servere til en snack, til ostebordet eller til tapas. Brug “krummerne” på din morgenmad eller som lækker crunch på en frisk salat.

Når knækbrødet er helt afkølet, og det er brækket i mindre stykker, så kan det opbevares i en kagedåse eller bøtte med låg ved stuetemperatur, hvor det sagtens kan holde sig i et par uger. Rigtig god fornøjelse!

 

Kerneknækbrød

Kerneknækbrød

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Bland hørfrø, græskarkerner, sesamfrø, solsikkekerner g salt i en skål. Hæld vand på og lad det trække i 30 min. Rør i massen undervejs til hørfrøene har suget vandet til sig.

Beklæd en bageplade med bagepapir og pensl olie på. Fordel knækbrødsmassen ud på olien, så det ligger i et tyndt lag på hele bagepladen. Bag knækbrød i ca. 20 min. Det skal gerne have fået lidt farve.

Skru ovnen ned på 150 C varmluft.

Bag knækbrødet i yderligere 10 min.

Lad knækbrødet afkøle helt på bagepladen inden det brækkes i stykker. Det smuldrer meget, så gør det forsigtigt. Velbekomme!

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar