Løgsuppe med tortellini - Nem suppe med løg, svampe og tortellini

SE ALLE MINE OPSKRIFTER MED HYTTEOST HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Løgsuppe med tortellini

Løgsuppe med tortellini – Opskrift på cremet og lækker vegetarisk suppe med karamelliserede løg, krydderurter, tortellini, svampe og parmesan. Denne suppe er så nem at lave og smager så dejligt. Suppen består af løg og hvidløg som karamelliseres i olie, smør og sukker. Der tilsættes krydderurter og champignoner i tynde skiver, som steges med. Herefter hældes der bouillon på samt madlavningsfløde, tortellini med svampe, parmesan og salt og peber. Det hele koges til pastaen er kogt møre. Suppen serveres med ekstra parmesan på toppen.

Suppen er vegetarisk, så derfor bruger jeg grøntsagsbouillon og tortellini med vegetarisk fyld, men man kan også bruge hønsebouillon eller tortellini med fyld af kød. Suppen er perfekt at servere til aftensmad i hverdagene, da den er nem og hurtig. Server f.eks. suppen med disse små brød med oliven eller nemme koldhævede flutes.

Prøv også mine andre suppeopskrifter her. Rigtig god fornøjelse!

Løgsuppe med tortellini

Opskrift til 4-5 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 25 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Varm smør og olie op i en stor gryde. Steg løg og hvidløg til de bliver klare. Drys sukker, oregano, timian og rosmarin på og steg til løgene er karamelliseret. Tilsæt champignoner og steg dem med. Drys mel på og steg. Hæld bouillon på, læg låg på og lad suppen simre i 15 min.

Tilsæt madlavningsfløde og tortellini og kog i ca. 5-6 min. eller indtil pastaen er kogt mør. Tilsæt parmesan og smag til med salt og peber. Server suppen med ekstra parmesan på. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar