Green Goddess kartoffelsalat - Cremet grøn kartoffelsalat

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Green Goddess kartoffelsalat

Green Goddess kartoffelsalat – Opskrift på skøn Green Goddess kartoffelsalat med cremet grøn dressing med bl.a. spinat, citronsaft, cashewnødder og parmesan. Denne kartoffelsalat er så dejlig og smager både frisk, syrlig og cremet. Kartoffelsalaten er inspireret af den populære Green Goddess salad, som er en skøn salat med en syrlig grøn dressing, hvor der vendes spidskål, agurk, forårsløg og purløg i og salaten nydes med nachos.

Her har jeg brugt den lækre dressing til små kogte kartofler, og lavet denne kartoffelsalat. Dressingen består bl.a. af frisk spinat, citronsaft, parmesan, græsk yoghurt, basilikum, skalotteløg, olivenolie og cashewnødder. Det hele blendes sammen til en cremet dressing, hvorefter den vendes sammen med små kogte og afkølede kartofler. Kartoffelsalaten pyntes med agurker i tern, forårsløg i skiver, friske ærter og ristede og hakkede cashewnødder.

Kartoffelsalaten er perfekt at servere på en buffet eller som tilbehør til aftensmaden. Kartoffelsalaten kan sagtens laves dagen inden, hvis det skal være nemt, men man kan også koge kartoflerne og lave dressingen dagen inden og så vende det hele sammen på dagen. Den skal helst først pyntes med toppings lige inden servering. Jeg tilsætter græsk yoghurt i dressingen, men det kan man sagtens undlade helt.

Prøv også min opskrift på Green Goddess blomkål. Rigtig god fornøjelse!

 

Green Goddess kartoffelsalat

Green Goddess kartoffelsalat

Opskrift til 4-5 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 1 t.

Ingredienser

Green Goddess dressing
Desuden

Fremgangsmåde

Green Goddess dressing

Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en cremet dressing. Smag til med salt og peber.

Green Goddess kartoffelsalat

Kog kartoflerne med skræl i saltet vand. Lad dem afkøle.

Vend kartoflerne i dressingen og stil kartoffelsalaten på køl i min. 30 min., så den kan trække smag. Kartoffelsalaten kan også sagtens stå på i flere timer.

Hæld kartoffelsalaten på et fad eller i en skål og pynt med agurk, forårsløg, ærter og cashewnødder. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar