Pavlova i bradepande - Nem pavlova kage til mange

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL SOMMERENS FESTER HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pavlova i bradepande

Pavlova i bradepande – Opskrift på nem og lækker pavlova bund bagt i bradepande med creme og bær. Denne kæmpe pavlova er perfekt at servere til mange mennesker, da den bages i bradepande, som passer til ovnen. Kagen består af en pavlova bund, hvor marengsen smøres ud på på bagepladen med bagepapir. Pavlovaen skal bages ved 90 C i 2 timer og skal allerhelst stå og tørre i ovnen efter følgende for at den ikke falder sammen. Herefter pyntes kagen med en flødeskum med creme fraiche, vanilje og citron samt forskellige friske bær. Det er en meget enkel, men meget dekorativ kage.

Pavlova er en af de lidt sværere kager at lave, da det kræver, at man får pisket marengsen meget sej og blank. Det er også vigtigt, at den bages ved lav temperatur og efterfølgende får lov til at tørre i ovnen. Derfor kan selve marengsbunden sagtens bages dagen inden servering. Den skal blot opbevares i den slukkede ovn natten over. Kagen skal helst pyntes lige inden servering ellers bliver den hurtigt blød.

Jeg har pyntet pavlovaen med forskellige friske bær, men når det ikke er bærsæson, så smager det også dejligt med forskelligt frugt som pynt. Prøv også at drysse hakket chokolade over eller smeltet chokolade. Og også friske mynteblade, som giver en dejlig smag.

Prøv også min opskrift på studenterkage i bradepande, stor jordbærkage eller stor brownie. Rigtig god fornøjelse!

 

Pavlova i bradepande

Opskrift til 20-25 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning + 2 t.
I alt + 12 t.

Ingredienser

Pavlova
Flødeskum med creme fraiche
Desuden

Fremgangsmåde

Pavlova

Tænd ovnen på 90 C varmluft.

Pisk æggehviderne skummende ved middelhastighed. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen imens der piskes til en sej marengs. Sigt flormelis i og tilsæt citronsaft og pisk det ved høj hastighed i ca. 2 min. eller indtil marengsen er blank og sej.

Beklæd en bageplade til ovnen (min er ca. 37×45) med bagepapir. Smør marengsen ud så den fylder hele bagepladen.

Bag pavlovaen i 2 timer. Herefter slukkes ovnen og ovnlågen åbnes på klem, imens pavlovaen afkøler. Den må gerne stå og tørre helt i den slukkede ovn til dagen efter.

Flødeskum med creme fraiche

Kom piskefløde, flormelis og vaniljesukker i en skål og pisk til en fast flødeskum. Vend creme fraiche og revet citronskal forsigtigt i.

Pavlova bunden går meget nemt i stykker, men den kan godt forsigtigt trækkes over på et fad, hvis ikke den skal serveres direkte på bradepanden.

Smør forsigtigt cremen ud på pavlovaen og fordel bær. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

1 kommentar

Skriv en kommentar