Koldskålskage - Mazarinbund med koldskålsmousse

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL SOMMERENS FESTER HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Koldskålskage

Koldskålskage – Opskrift på lækker koldskålskage med svampet mazarinbund med rabarber, koldskålsmousse, knuste kammerjunkere, jordbær og råsyltede rabarber. Denne lækre koldskålskage består af en svampet mazarinbund med rabarber, hvor der laves en let og luftig koldskålsmousse med kærnemælk, citron og vanilje, som hældes ovenpå mazarinbunden. Kagen pyntes med knuste kammerjunkere, friske jordbær skåret i kvarte, råsyltede rabarber og frisk mynte.

Denne kage er en anderledes måde at servere den klassiske koldskål på, da den både smager og har samme elementer som koldskål. Moussen smager som hjemmelavet koldskål med kærnemælk, citron og vanilje. Og kagen er pyntet med knuste kammerjunkere, som man jo også kender fra koldskål. Prøv også min opskrift på koldskålsmousse med rabarberkompot.

Kagen kan nemt laves dagen inden, da den helst skal stå på køl i mange timer, for at moussen får lov til at sætte sig, og så er den også meget nemmere at skære i fine stykker. Jeg har her brugt købte kammerjunkere, men hvis man lige skal gøre lidt ekstra ud af desserten, så er det da helt oplagt at lave disse hjemmebagte kammerjunkere. Rigtig god fornøjelse!

Koldskålskage

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning + 6 t.
I alt + 7 t.

Ingredienser

Mazarinkage med rabarber
Koldskålsmousse
Desuden

Fremgangsmåde

Mazarinkage med rabarber

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt revet marcipan. Pisk ét æg i adgangen og tilsæt creme fraiche. Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt pisk det i dejen.

Beklæd en springform på ca. 23-24 cm i diameter med bagepapir.Smør formen med smør. Kom dejen i springformen. Skær rabarber i små skiver og vend dem med hvedemel og sukker. Fordel rabarberne på dejen og tryk dem let ned.

Bag kagen i ca. 25-30 min. Kagen må gerne være en smule blød i midten. Lad kagen køle helt af.

Koldskålsmousse

Læg husblas i blød i koldt vand.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Kom vaniljesukker, resten af sukkeret og saften fra de to citroner i en lille gryde. Kog det op og lad det simre til sukkeret er opløst. Klem husblassen fri for vand og opløs husblassen i den varme lage. Lad lagen afkøle let og rør kærnemælken i. Rør fintrevet skal af en citron i kærnemælken.

Pisk fløden til en let skum og vend flødeskummet forsigtigt i kærnemælksmassen af nogle omgange.

Vælg det fad du vil servere kagen på. Befri mazarinbunden fra springformen. Sæt springformen på midten af fadet. Beklæd indersiden af springformen med hård kageplast.

Kom mazarinbunden i formen og luk formen. Hæld koldskålsmoussen på kagen og stil kagen på  køl i min. 6 timer, men gerne til dagen efter.

Inden servering befries kagen fra formen og kageplast. Pynt kagen med knuste kammerjunkere, jordbær i kvarte, syltede rabarber og frisk mynte. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar