Pizzaboller med hytteost – Opskrift på nemme og lækre proteinrige pizzaboller med hytteost, æg, ost, skinke og tomatsauce. Disse pizzaboller er så gode og virkelig nemme og og hurtige at lave. De består af hytteost og æg som blendes til en ensartet tynd dej, hvor der røres hvedemel, salt, bagepulver og oregano i. Herefter vendes der revet mozzarella, skinkestrimler og tomatsauce i dejen. Dejen sættes på en bageplade med to våde skeer, så der i alt bliver 10 stk. pizzaboller. Pizzabollerne toppes med lidt ekstra revet mozzarella inden de bages til de er gyldne.
Når pizzabollerne tages ud ad ovnen, så falder de lidt sammen. Det er vigtigt at de får lov til at afkøle på en bagerist, så de ikke bliver “våde”. Denne opskrift på pizzabollerne er lidt inspireret af denne populære hytteostpizza, som der er rigtig mange af jer der bager. Du kan tilsætte lige det fyld til dejen, som du ønsker. Tomatsaucen jeg bruger her er bare en pizzasauce, som man kan købe i de fleste supermarkeder, eller den kan også sagtens laves selv.
Prøv mine andre opskrifter med hytteost.
Pizzabollerne er fyldt med protein, da der både er hytteost, æg, skinke og ost i. Bollerne er perfekte til madpakken og de kan også sagtens fryses ned. Rigtig god fornøjelse!
Pizzaboller med hytteost
Ingredienser
Pizzaboller med hytteostFremgangsmåde
Pizzaboller med hytteost
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Blend hytteost og æg sammen til en tynd masse. Tilsæt hvedemel, salt, bagepulver og oregano og rør det sammen til en tyk dej. Tilsæt revet ost, skinkestrimler og tomatsauce og rør det sammen.
Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt 10 boller af dejen på bagepapiret med to våde skeer. Drys med revet mozzarella.
Bag pizzabollerne i ca. 25 min. Lad dem afkøle på en bagerist og nyd dem. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar