Brombærsauce – Opskrift på nem og lækker brombærsauce til desserter. Det er super let at lave en brombærsauce – du koger blot de frosne bær langsomt op med sukker, citronsaft og citronskal. Herefter jævnes saucen med lidt kartoffelmel. Jeg bruger frosne brombær, men friske kan også sagtens bruges. Hvis du er heldig at bo i nærheden af et brombærkrat, så husk at plukke ekstra brombær om efteråret og læg dem i fryseren, for så kan man nemt svinge en dessert op til nye højder.
Brombærsauce er et dejligt tilbehør til forskellige desserter og er f.eks. et skønt alternativ til kirsebærsauce til risalamande. Brombærsaucen kan serveres lun eller kold og smager fantastisk til bl.a. pavlova, hjemmelavet is, panna cotta eller til pandekager og sprøde vafler. Og desuden smager en skefuld kold brombærsauce lækkert på en skål morgenmad i form af skyr, chiagrød eller havregrød. Opbevar brombærsaucen i et patentglas med låg på køl, hvor det sagtens kan holde sig i en uge. Rigtig god fornøjelse!
Brombærsauce
Ingredienser
Fremgangsmåde
Kom brombær, sukker, citronsaft og citronskal i en gryde. Kog det op og lad det koge i ca. 5 min. Tilsæt evt. en smule vand, hvis du synes der mangler væske.
Rør kartoffelmel ud i lidt vand og tilsæt lidt af jævningen til brombærsaucen. Sørg for at saucen koger op. Rør forsigtigt så bærrene ikke bliver ødelagt, medmindre du ikke ønsker der skal være hele bær. Gentag evt. med mere jævning, hvis saucen stadig er for tynd, men vær opmærksom på, at den bliver lidt tykkere efter afkøling. Hæld brombærsaucen på et patentglas og opbevar den på køl. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar