Kiksekonfekt med kokos – Opskrift på nemme konfektstykker med kiks, kondenseret mælk, kokos og mørk chokolade. Disse no bake kiksekonfekt-stykker er super gode og nemme at lave. De består af kondenseret mælk, som smeltes med smør og mørk chokolade. Herefter røres der kakao, kokosmel og knuste Marie kiks. Massen afkøles og der hældes et lag chokolade og ekstra kokos på. Når det er helt afkølet, så kan massen skæres ud i passende stykker og serveres.
Jeg bruger Marie kiks, men man kan også bruge vaniljekiks, ligesom dem der bruges i den klassiske kiksekage, eller man kan bruge Digestive kiks. I stedet for at drysse med kokos ovenpå chokoladelaget, så kan man drysse med hakkede nødder eller frysetørrede bær. Disse kiksekonfekt-stykker kan sagtens holde sig i et par uger i en beholder på køl. Rigtig god fornøjelse!
Kiksekonfekt med kokos
Ingredienser
Kiksekonfekt med kokosFremgangsmåde
Smelt kondenseret mælk, smør og chokolade sammen i en gryde ved middelvarme. Rør i gryden undervejs. Når det hele er smeltet røres kokos og kakao i. Knus kiksene, så de er i grove stykker og rør dem ned i massen.
Hæld massen i en form med bagepapir på ca. 20×20 cm. Stil på køl i 1 time.
Smelt herefter smør og chokolade og hæld ovenpå massen. Drys med kokosmel og stil på køl i 1-2 timer. Skær ud i firkanter og server. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar