Sprøde ovnkartofler - Lækre kartofler stegt i ovnen i olie

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL PÅSKEFROKOSTEN HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Sprøde ovnkartofler

Sprøde ovnkartofler – Opskrift på de sprødeste kartofler stegt i ovnen. Disse kartofler er perfekte at servere som tilbehør til aftensmaden.

Sprøde ovnkartofler

Helt gyldne, sprøde og fedtede kartofler, det går man aldrig galt i byen med. Disse kartofler er super nemme at lave og de smager så vidunderligt. Kartoflerne skal først koges møre, hvorefter de steges i ovnen i godt med olie. Derefter serveres de sprøde kartofler med et drys flagesalt. Kartoflerne passer til det meste og er perfekt tilbehør til aftensmaden. Jeg har serveret kartoflerne med denne lækre hytteostdip.

I stedet for at stege kartoflerne i olie i ovnen, så kan man også bruge andefedt. Det er super at bruge julerester af kogte kartofler og andefedt fra julemiddagen. Jeg har ikke tilføjet krydderier til kartoflerne her, men man kan sagtens drysse hvidløgspulver, løgpulver, paprika eller oregano på kartoflerne, inden de kommes i ovnen. Prøv også med hele hvidløg, frisk rosmarin eller timian.Rigtig god fornøjelse!

 

Sprøde ovnkartofler

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 1 t.
I alt 1 t. 20 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Skær kartoflerne i grove stykker og kog dem i rigeligt saltet vand i 20 min. Hæld vandet fra kartoflerne. Lad kartoflerne blive i gryden og ryst gryden, sådan så kartoflerne får et rustikt udtryk og bliver lidt mast.

Tænd ovnen på 230 C varmluft.

Hæld olien i en bradepande (min bradepande er 35×25 og 5 cm høj). Sæt bradepanden med olie i ovnen, imens de varmer op.

Hæld de kogte kartofler ned i den varme olie (pas på det ikke sprøjter op på dig!). Bag kartoflerne i 30 min. Rør godt rundt i kartoflerne og giv dem 30 min. mere. De skal være helt gyldne.

Drys flagesalt udover de sprøde kartofler og server dem straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar