Banandrømmekage – Opskrift på svampet banankage med kokosfyld ala drømmekage. Denne banandrømmekage består af det bedste fra to verdener: Svampet banankage med mørk chokolade og det lækreste sprøde og klistrede kokosfyld fra en drømmekage. To klassiske kager som smager vidunderligt hver for sig, men sammen udgør de en fantastisk lækker kage.
Jeg har tilsat hakket mørk chokolade i banankage-dejen, men det kan man sagtens undlade eller bruge mælkechokolade i stedet for. Denne kage er super nem at bage og er perfekt at servere til eftermiddagskaffen, til fødselsdagen eller på en picnic. Kagen kan sagtens holde sig svampet og lækker på køl i et par dage, hvis man nu vil bage den lidt tid inden den skal serveres. Rigtig god fornøjelse!
Banandrømmekage
Ingredienser
BanankageFremgangsmåde
Banankage
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Smelt smørret og lad det køle af.
Pisk æg, rørsukker, brun farin og vaniljesukker lyst og luftigt. Bland melet, bagepulver og salt sammen og rør det i dejen. Mos bananerne og bland sammen med det smeltede smør og rør det i dejen. Vend tilsidst chokoladen i dejen.
Beklæd en bradepande (min er 30 x 40 cm) med bagepapir. Bag banankagen i ca. 25 minutter.
Kokosfyld
Kom alle ingredienserne i en gryde og varm det op. Lad det boble en smule under omrøring til det er blevet til en ensartet og sammenhængende masse.
Skru op på 200 C varmluft. Fordel kokosfyld på den forbagte banankage. Bag kagen i ca. 8 minutter. Afkøl kagen og server. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Kan man ikke dobbel op og så lave i alm bradepande til ovnen og evt bage den lidt længere
Jo, det kan man sagtens 🙂
Banankage
Hold da op hvor er det en vildt lækker kage
Det er ikke sidste gang jeg bager den
Er stykkerne ikke meget store når der er til 10-12 personer i en bradepande på 30×40? Jeg skal bage til 16-18 personer, er kagen stadig stor nok? Det skal ikke være monster store stykker kage
Jo, det er nogle lidt store stykker, så der er også nok til 16-18 stykker 🙂 Rigtig god fornøjelse!
Hvis den skal spises dagen efter, skal den så opbevares i stuetemperatur eller i køleskabet? 🙂
Meget lækker😋kan den fryses?
Dejligt! Ja, den kan godt fryses, toppingen kan dog godt smuldre lidt, men den smager stadig skønt!
HVilken str rund springform passer denne opskrift til ?
Har du erfaring med at fryse kagen uden fyld og først lægge fyldet på (og slut-bage) den dag man skal bruge kagen? Ser megalækker ud 😋
Det har jeg desværre ikke selv prøvet, så tør ikke at sige om det bliver godt eller skidt 🙂 Hvis du prøver det, så må du meget gerne melde tilbage om det lykkedes 🙂