Focacciabrød med oliven, tomat og basilikum - Opskrift på focaccia brød

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Focacciabrød med oliven, tomat og basilikum

Indlæg lavet i samarbejde med AEG.

Focacciabrød med oliven, tomat og basilikum – Opskrift på det mest sprøde og luftige focacciabrød med et saftigt indre. Jeg elsker focacciabrød, Det skal helst være lidt fedtet og snasket og fyldt med god olivenolie, salt og lækre toppings. Dette brød har jeg toppet med cherrytomater, oliven, basilikum, olie og salt. Brødet kan også sagtens kun toppes med olie og salt og f.eks. rosmarin. Prøv også med løg i skiver, kartoffelskiver, artiskokhjerter, hvidløg, soltørrede tomater, pinjekerner eller mozzarella ost. Mulighederne er mange!

Jeg har bagt dette focacciabrød i min elskede ovn med dampfunktion fra AEG. Sådan en ovn har jeg altid ønsket mig. Den har indbygget dampfunktion som gør det supernemt at bage og få et mega lækket bage resultat hver gang. her er man fri for man at skulle fylde en bageplade med vand inde i ovnen. Dampen i ovnen gør nemlig, at brødet bliver sprødt og får en lækker sprød skorpe og saftig krumme. Dampfunktion er også helt ideel , til at bruge til surdejsbagning. Jeg indstiller ovnen på Ciabattabrød, når jeg bager focacciabrød, da det passer til den type dej. Der er en masse andre funktioner, man kan bruge damp til, det er nemlig ikke kun til brød, men også kager, fisk og kød. Derudover kan man også bruge ovnen til sous vide. Rigtig god fornøjelse!

Det er denne ovn jeg har.

Focacciabrød med oliven, tomat og basilikum

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse + 1 t.
Tilberedning + 3 t.
I alt + 4 t.

Ingredienser

Dej
Toppings

Fremgangsmåde

Dej

Opløs gæren i det lunkne vand i en røreskål til køkkenmaskinen. Tilsæt honningen og rør det rundt med en træske. Bland mel og salt sammen og rør det i dejen lidt adgangen, indtil dejen får en ensartet konsistens. Dejen skal ikke æltes på dette trin, det skal ligne havregrød. Lad dejen hvile i 15 minutter.

Kør dejen på højeste hastighed med den flade krog i ca. 10 minutter indtil dejen er blank og ensartet. Skift den flade krog ud med maskinens dejkrog og kør dejen igen indtil den slipper bunden og “kravler op ad krogen”. Dejen skal være helt blank, smidig, våd og elastisk (den ligner ikke en klassisk bolledej).

Dæk skålen med husholdningsfilm og et viskestykke og lad dejen hæve i 3 timer ved stuetemperatur (eller i køleskabet natten over, hvis du koldhæver dejen). Ca. 30 minutter før dejen har hævet færdigt tændes ovnen på 210 C med dampfunktion. Hæld dejen i en form på 30×25 cm beklædt med bagepapir. Dryp olivenolie udover og lav huller/små fordybninger i dejen med hænderne og pynt med cherrytomater, oliven, basilikum og havsalt. Bag brødet i midten af ovnen i ca. 30 minutter. Brødet skal have fået farve og lyde hult når du banker på det. Tag brødet ud af formen, og lad brødet afkøle på en rist og server det straks. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Vi er vilde med din opskrift på focacciabrød med oliven, tomat og basilikum, men bunden af brødet forbliver nærmest ubagt. Jeg benytter en alu-form. Jeg har prøvet at øge bagetiden, men det har ikke hjulpet. Har du et trick ? Tak for mange super gode opskrifter

    1. Dejligt at høre 🙂 Brødet kan tages ud af formen og bages videre i ovnen uden form, så bliver det sprødt i bunden. Det gør jeg selv nogle gange, hvis brødet er for lyst/ubagt i bunden. Jeg håber, at det kan hjælpe 🙂

Skriv en kommentar