Svampet citronkage med citronglasur - Opskrift på den bedste svampede citronkage
Opskrifter Livsstil Shop

Svampet citronkage med citronglasur

Svampet citronkage med citronglasur. Denne kage er nok den mest svampede kage i byen! Så lækker, frisk og syrlig og virkelig nem at bage. Kagen er penslet med en syrlig og flydende citronglasur, som siver ned i kagen og gør den endnu mere svampet. Citron er en super dejlig råvare, som både kan bruges i det salte køkken, men også i det søde køkken. Jeg har flere opskrifter med citron her på bloggen: Citron cheesecake, glutenfri citronmåne, citronfromage  og mange flere. Denne citronkage er perfekt at servere til eftermiddagskaffen eller som et godt indslag på en kagebuffet. Rigtig god fornøjelse!

Svampet citronkage med citronglasur

Kage til 10-12 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 1 t. / I alt 1 t. 15 min.
Ingredienser

Citronkage

275 g smør, blødt

300 g alm. sukker eller røsukker

2 tsk vaniljesukker

300 g hvedemel

6 æg

2 spsk bagepulver

4 spsk creme fraiche, gerne 38 %, men 18 % kan også bruges

Skal fra 2 citroner

Saft fra 1 citron

Citronglasur

185 g flormelis

Saften fra 1 citron

Fremgangsmåde

Citronkage

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Kom alle ingredienserne i en røreskål og pisk dejen til en ensartet glat dej i ca. 2 minutter. Hvis du oplever at dejen skiller, så gør det ingen ting, den skal nok blive god alligevel. Beklæd en brødform (min form er 3 L) med bagepapir, så der er bagepapir på de lange sider. Smør de korte ender med smør. Hæld dejen i formen og bag kagen i ca. 45-50 minutter. Stik i kagen med en kødnål for at se om kagen er bagt. Lad kagen køle lidt af imens du laver glasuren.

Citronglasur

Rør flormelis og citronsaft sammen til en flydende glasur. Tilsæt evt. mere flormelis eller mere citronsaft, hvis der er behov for det, glasuren skal bare være flydende.

Stik i citronkagen med et træspyd eller lign. så der kommer en masse små huller. Pensl glasuren på kagen, så glasuren får lov til at sive ned i kagen. Skær kagen i skiver og server kagen med det samme. Du kan også vente med at skære kagen i skiver og så stille den på køl indtil servering. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

10 Comments
  1. Hej Frederikke
    hvis man laver den dagen før skal den så opbevares på køl?
    mvh
    Søs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven