Svamperisotto a la Alberte - opskrift på den bedste svamperisotto

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Svamperisotto a la Alberte

Svamperisotto a la Alberte – Hej, jeg hedder Alberte og er Frederikkes lillesøster. I dag er det mig der har fået lov til at dele en, hvis jeg selv skal sige det, ret fantastisk opskrift. Nemlig en opskrift på svamperisotto med persille. Jeg er ikke ligeså ofte i køkkenet som min kære storesøster, og når jeg er, så er det for det meste sammen med mine to veninder fra gymnasiet. Vi startede nemlig en slags madklub i 2. g, kaldet “Udforskningsonsdag”, fordi min veninde var træt af at hendes bror og far ikke gad prøve nogle nye retter. Vi har lavet meget forskelligt mad, og den eneste ret vi har lavet mere end én gang er risotto. Så det er altså gået hen og blevet en favorit. Den her opskrift er nem at følge, man skal bare have lidt tålmodighed, da man helst skal røre i sin risotto hele tiden, og det tager ca. 30 min. før risene er møre. Du kan jo passende drikke et glas hvidvin imens, og sætte din yndlingsplayliste på. Rigtig god fornøjelse, måske ses vi en anden gang her på bloggen!

Svamperisotto a la Alberte

Ingredienser

Svamperisotto (til 4-6 portioner):

Fremgangsmåde

Svamperisotto:

Skær løg og hvidløg ud i fine tern. Derefter vaskes svampene, og skæres ud i passende stykker, jeg har skåret dem ud i lidt store stykker, da jeg godt kan lide, at der er noget at bide i.

Varm 2 spsk. olivenolie op i en gryde (den jeg brugte er 3L), sauter løg og hvidløg i den varme olie. Når de er blevet gennemsigtige, hældes svampene i. Når svampene er faldet sammen og blevet blandet godt med løgene, hældes risene i. Bland risene godt rundt, og lad det trække smag i et par minutter under omrøring. Derefter hældes hvidvinen i, mens der stadig røres godt. Når alkoholen er fordampet hældes 1 dl bouillonvand i. Når noget af væsken er fordampet og det er kogt lidt ind, hældes endnu en dl i. Sådan fortsætter man til alt bouillonvandet er brugt op. Det er rigtig vigtigt at man hele tiden røre i det, så det ikke brænder på i bunden.

Når den sidste dl er hældt i, og det er kogt ind til en blød grød hældes parmesanosten og en spsk. olie i og det blandes godt rundt. Nu skulle det meget gerne have fået en cremet konsistens. Smag til med lidt peber og måske salt, hvis du synes at den mangler, og tilsat derefter den hakkede persille.

Top portionerne op med lidt mere revet parmesan, hakket persille, ærteskud og noget bacon brækket i stykker. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar