Sundere træstammer - Opskrift på sundere træstammer med sorte bønner
Opskrifter Livsstil Shop

Sundere træstammer

Sundere træstammer – Opskrift på de bedste sundere træstammer med romkuglemasse af sorte bønner. Disse træstammer er et sundere alternativ til de klassiske træstammer, man køber hos bageren. De er er lavet med en romkuglemasse, som er lavet på bl.a. sorte bønner. Massen er sødet med dadler og indeholder også kakao, peanutbutter, kokosmel, rom og smeltet mørk chokolade. I stedet for sorte bønner, så kan romkuglemassen også laves med kidney bønner. Fælles er dog, at massen ikke smager af bønner, men sammen med marcipanen smager det derimod, som de ægte træstammer.

Marcipan

Hvis du vil lave træstammerne uden sukker, så kan der bruges sukkerfri marcipan fra f.eks. Easis. Marcipanen rulles ud i mandelmel, som enten kan købes eller laves selv, ved at blende mandler helt fint. Ellers kan almindelig marcipan også bruges.

Følg med på de sociale medier

Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Sundere søde sager til 6-8 personer
Forberedelse 30 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 1 t.
Ingredienser

Sundere træstammer

Lav 1 portion af denne opskrift

Ca. 250 g marcipan, evt. sukkerfri

Flormelis eller mandelmel, ca. 1 dl

100 g mørk chokolade, 70 %, smeltet

Fremgangsmåde

Sundere træstammer

Lav romkuglemassen fra denne opskrift.

Del marcipanen i to portioner, og rul hver ud til et aflangt stykke på ca. 10 x 30 cm, imellem to stykker bagepapir eller ved hjælp af flormelis eller mandelmel.

Del romkugledejen i 2 portioner, og rul hver til en lang rulle på ca. 30 cm. Læg romkugle-rullen midt på en af marcipan-strimlerne, og luk marcipanen rundt om. Gentag med den anden rulle.

Skær hver rulle ud i ca. 5-6 stykker. Smelt chokoladen og dyp enderne af hvert stykke i chokolade. Stil de på køl indtil servering. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.