Stikkelsbærmarmelade lavet med grønne stikkelsbær fra min have. I går tømte min mor og jeg vores stikkelsbærbuske for de flotteste stikkelsbær. Både de grønne og de røde. De grønne har jeg brugt til marmeladen og de røde har jeg planer om at bruge til en stikkelsbærtærte. Marmeladen kan bruges til mange lækre ting f.eks. på en friskbagt bolle, pandekager, på skyr og yoghurt, eller i en trifli. Rigtig god fornøjelse!
Stikkelsbærmarmelade
Ingredienser
StikkelsbærmarmeladeFremgangsmåde
Stikkelsbærmarmelade
De nippede og skylede stikkelsbær kommes i en gryde med vand og 1/2 stang vanilje. Kog det langsomt op og kog bærrene ud. Det tager ca. 10 minutter. Tilsæt sukkeret og kog marmeladen i 10 minutter. Bland rød Melatin med 1 spsk. sukker og drys det udover marmeladen, og lad det koge i yderligere 2 minutter. Skold et syltetøjsglas (eller 2 små glas) og hæld den varme marmelade på glasset og luk låget godt til. Opbevar marmeladen på køl. Det kan holde sig meget længe, når glasset ikke er åbnet. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar