Sprøde ris med laks - Opskrift på sprøde stegte risfirkanter med spicy laks

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Sprøde ris med laks

Sprøde ris med laks – Opskrift på sprøde stegte risfirkanter med spicy lakseblanding med avocado, mango og agurk. Disse små sprøde ris med laks er så lækre og nemme at lave. De består af sushiris som blandes med riseddike, salt og sukker, for at de bliver klistrede og får den rette konsistens. Risene presses ned i en form og kommes i fryseren. Herefter skæres de ud til små firkanter, som steges sprøde i olie på panden.

Risfirkanterne serveres med en blanding med stegt laks i tern, mayo, sriracha, soya, avocado, agurk, mango, forårsløg, chili og sesamfrø. Disse risfirkanter perfekte til små appetizers eller som foret. Rigtig god fornøjelse!

Sprøde ris med avocado

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Sprøde ris med laks
Lakseblanding
Derudover

Fremgangsmåde

Sprøde ris med laks

Kog risene som angivet på pakken. Lad risene afkøle.

Beklæd en lille brødform med husholdningsfilm. Pres risene ned i formen og stil den i fryseren i ca. 30 min.

Befri herefter ris-stykket fra husholdningsfilm, drys med mel på hver side af ris-stykket og skær ud til ca. 12 firkanter.

Varm en pande op med olie på. Steg risfirkanterne i et par minutter på hver side, så risene tager farve og bliver sprøde. Lad dem herefter dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Lakseblanding

Steg laksen i små tern på panden i et par minutter. Lad laksen afkøle.

Rør mayo sammen med sriracha og soya. Tilsæt avocado, agurk og sesamfrø. Tilsæt laksen og rør det hele sammen.

Pynt de sprøde risfirkanter med lakseblandingen og drys med mango, sesamfrø, forårsløg og evt. frisk chili. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar