Sprøde vafler – Opskrift på de bedste sprøde vafler med krydderier. Denne opskrift på vafler er en favorit i min familie. Sprøde og søde vafler minder mig altid om, når jeg som barn var på ferie i vores hytte i Norge. Det var en fast tradition at spise vafler med flødeskum og syltetøj. Om sommeren var det med friske blåbær plukket lige uden for døren.
Disse vafler er med både kanel, kardemomme og vanilje. De kan også bare laves kun med vanilje. Det smager også skønt med fintrevet citronskal i dejen. Vaflerne kan spises som de er måske med et lille drys sukker. De kan også pyntes med f.eks. skyr eller flødeskum vendt med vanilje, syltetøj, friske bær og frugter. Det er også lækkert med is og chokoladesauce eller nutella.
Vaflerne kan sagtens fryses og lunes op, så de igen bliver sprøde. Dejen kan laves dagen inden, hvis man f.eks. vil servere dem friskbagte til brunch. Dejen skal bare lige røres godt igennem, inden den bages i vaffeljernet. Rigtig god fornøjelse!
Sprøde vafler
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bland hvedemel, sukker, krydderier og bagepulver sammen i en skål. Tilsæt mælk og pisk dejen godt igennem med elpisker. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt. Til sidst kommes det smeltede smør i dejen. Lad dejen hvile i ca. 30 min.
Bag vaflerne i et gennemvarmet vaffeljern til de er gyldne. Læg vaflerne på en bagerist, så de bevarer sprødheden.
Server vaflerne med det du allerbedst kan li’! Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar