Roulade med chokoladecreme og hindbær – opskrift på roulade med den bedste chokoladecreme! Jeg elsker roulade og det er så lækkert at lave roulade selv. Hvis man følger med på min Instagram profil @frederikkewaerens, så kunne man i går se, at det at lave roulade godt kan være lidt svært. Jeg var nemlig kommet til at lave en alt for tyk kagebund og givet den alt for meget i ovnen, så den knækkede da jeg skulle rulle den til en roulade. Jeg justerede derfor opskriften til, så den nu er helt perfekt og nem at arbejde med. Jeg har virkelig gjort meget ud af at tage step by step billeder, så det er nemmere at se processen. Rouladens fyld består af den bedste chokoladecreme med mælkechokolade og så nogle lækre friske hindbær. Ovenpå har jeg pyntet med flødeskum, friske hindbær, mørk chokolade og faktisk også hvide syrener. Rouladen behøver ikke at blive pyntet, den smager også skønt, som den er. Jeg har tit problemer med at få en perfekt chokoladecreme (uden smør vel at mærke), der ikke skiller, når den bliver pisket. Denne chokoladecreme bliver lavet med husblas og får derved en dejlig rund og blød konsistens. Og så skiller den ikke så nemt, hvis blot man husker at piske den forsigtigt. Rigtig god fornøjelse!
Roulade med chokoladecreme og hindbær
Ingredienser
Chokoladecreme med mælkechokoladeFremgangsmåde
Chokoladecreme med mælkechokolade
Læg husblas i blød i koldt vand. Varm fløden op i en gryde til den lige akkurat bobler en smule. Skru ned for varmen og smelt chokoladen i fløden. Rør godt rundt så du er sikker på at alt chokoladen er smeltet og rørt ud i fløden. Smelt husblassen i blandingen og hæld det over i en skål igennem en si, så evt. ikke opløst husblas og chokolade bliver siet fra. Læg et stykke husholdningsfilm over skålen og tryk det godt ned på overfladen af fløde-chokoladeblandingen, så der ikke dannes kondens. Stil det på køl i 4 timer eller i fryseren i 2 timer.
Kagebund
Tænd ovnen på 200 C varmluft. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Det tager ca. 10 minutter. Bland kartoffelmel, hvedemel og bagepulver og sigt i dejen. Vend det forsigtigt rundt med en dejskraber, uden at slå luften ud af dejen. Bred forsigtigt dejen ud på en bageplade (ca.35×40 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagebunden i 8 minutter. Den skal bare lige blive lidt lysebrun. Bunden må endelig ikke få for meget. Tag bunden ud og lad den køle af et øjeblik (den falder lidt sammen her). Placer et stykke bagepapir på bordet og drys papiret med sukker. Vend bunden på hovedet over på papiret og gør et viskestykke vådt og læg henover bunden, hvor bagepapiret sidder fast. Lad viskestykket ligge der til bunden er kølet helt af. Fjern forsigtigt bagepapiret og drys med lidt sukker på bunden. Rul nu bunden ind i det våde viskestykke og lad den ligge der til chokoladecremen er kølet af.
Sådan samler du rouladen
Pisk forsigtigt chokoladecremen op til den er lys, luftig og fast i konsistensen. Hvis du kommer til at piske den for længe og den bliver for fast, kan du piske lidt mælk eller kakaomælk i. Rul kagebunden ud af viskestykket og placer kagebunden på køkkenbordet. Smør chokoladecremen ud på bunden og drys frisk hindbær udover. Rul sammen til en roulade og læg den på et fad og stil den på køl i 30 minutter.
Pisk fløde og bagepulver til en let flødeskum og smør den ud på rouladen. Pynt med hindbær og drys smeltet chokolade udover rouladen. Stil kagen på køl indtil den skal spises. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Kan man lave chokolade cremen dagen i forvejen, og så først vente med at piske den op dagen efter ?
Kan den stå på køl til dagen efter?
Ja, det kan den sagtens 🙂
Hej. Hvilken betydning har det med bagepulver i piskefløde? ?
Det holder på faconen 🙂 Så flyder flødeskummet ikke så nemt ud, og det er nemmere at sprøjte op, men man behøver altså ikke at komme bagepulver i 🙂
Min creme er blevet helt fast/hård i køleskabet. Jeg lod den stå på køl henover natten så jeg kan piske den op i dag i stedet. Er det normalt?
Jeg sætter også min på køl, og så pisker jeg den op igen, hvis den bliver for hård. Tilsæt evt. fløde, mælk eller kakaomælk, hvis cremen er for hård 🙂
Kan man lave den creme med hvid chokolade?
Ja, det kan man sagtens 🙂 JEg har en opskrift her på bloggen, der hedder solbærkage med hvid chokoladecreme, den kan du evt. tjekke 🙂