Rødgrød med fløde - Opskrift på den klassiske danske frugtgrød med fløde

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde – den klassiske danske frugtgrød med smag af sommer og sol. Jeg er vokset op med rødgrød med fløde. Lige fra jeg var helt lille har min mormor og morfar serveret rødgrød med fløde til familien, og især min mor og lillebror er vilde med det. Rødgrød kan laves med mange forskellige bær; jordbær, solbær, ribs, hindbær, blåbær, brombær, stikkelsbær osv. Juster gerne mængden af sukker afhængig ag, hvor søde eller syrlige bærrene er. Jeg har lavet denne med jordbær, hindbær, blåbær og rabarber. Det er en god måde at undgå at smide kedelige bær ud på, da de er perfekte at koge til grød. Der kan bruges både friske og frosne bær. Rødgrød serveres kold med fløde eller flødeskum, og det er en fantastisk kombination med det søde og syrlige grød og den fede fløde. Det ville heller ikke være helt dårligt med en kugle god vaniljeis til. Denne skønne dessert er helt ideel at servere som afslutning på en dejlig varm sommerdag og f.eks. Sankt Hans aften. Rigtig god fornøjelse!

Rødgrød med fløde

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 1 t.

Ingredienser

Rødgrød med fløde
Derudover

Fremgangsmåde

Rødgrød med fløde

Skyld og ordn bærrene og kom dem op i en gryde med sukker, vanilje og vand. Lad det koge langsomt op ved middelvarme. Fjern det skum der dannes på toppen, med en ske.

Når bærrene er kogt ud, men der stadig er lidt hele bær tilbage, tilsættes kartoffelmelet (rørt op med en smule vand) og lad grøden koge lidt op og tykne. Afhængig af bærrenes sødme og syre, kan der tilsættes mere sukker eller evt. lidt citronsaft, hvis grøden er for sød. Hvis du ikke ønsker at der er stykker af bær i grøden, så kan den sies eller blendes.

Hæld grøden op i en skål og drys sukker på toppen og lad grøden afkøle i køleskabet.

Server den kolde grød med piskefløde eller flødeskum. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Tak for alle de lækre opskrifter 🙂
    Hvis man bruger bær fra frost, skal de så tøes op inden ?

    1. Dejligt, at du kan lide mine opskrifter 🙂 Ja, lad dem tø lidt op inden du koger bærrene 🙂 Rigtig god fornøjelse!

Skriv en kommentar