Panna cotta med kardemomme og kaffe - Frederikke Wærens
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Panna cotta med kardemomme og kaffe

Panna cotta er en skøn, silkeblød og supernem dessert! Panne cotta – Italiens sofistikerede svar på en gammeldags budding. Panna cotta kan oversættes til “fløde varm” og består i al sin enkelhed af fløde, der varmes op og “sættes” med husblas. I denne opskrift smages fløden til med stærk kaffe, kardemomme og vanilje, som klæder flødesmagen vildt godt.

Det er en perfekt dessert at tilberede dagen inden, den skal serveres, og den egner sig godt til at servere i portionsglas og kan derfor også meget nemt transporteres, hvis man er den, der har lovet at medbringe dessert til middagen. Portionsglas kan fint være drikkeglas, små kaffekopper eller syltetøjsglas, og det gør ikke noget, hvis de ikke er ens. Hvis du er mere til den helt klassiske panna cotta med bærcoulis på toppen, kan du finde opskriften her. Rigtig god fornøjelse!

Panna cotta med kardemomme og kaffe

Dessert til 4 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning + 3 t.
I alt + 3 t.

Ingredienser

Panna cotta med kardemomme og kaffe
Evt. pynt

Fremgangsmåde

Panna cotta med kardemomme og kaffe

Læg husblassen i blød i koldt vand.

Kom piskefløde, stærk kaffe og kardemommekapsler i en lille gryde. Varm det op til kogepunktet og kog videre for svag varme i ca. 10 min. Husk at røre i fløden ind imellem. Tilsæt sukker og vaniljepasta og rør rundt, så sukkeret smelter.

Tag den udblødte husblas op af vandet og kom den i en skål. Tilsæt lidt af den varme fløde, imens der røres, sådan at husblassen smelter. Kom husblas-blandingen i gryden og bland. Hæld flødeblandingen igennem en si ned i en skål og fordel den i 4 portionsglas. Stil glassene i køleskabet indtil servering, min. 2-3 timer. Panna cottaen kan spise, som den er, eller evt. pyntes med lidt letpisket flødeskum og hakket mørk chokolade. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar