Ostescones – Opskrift på nemme og lækre scones med cheddar, jalapenos og timian. Disse ostescones er så gode og virkelig nemme at lave. Normalt forbinder man scones med lemoncurd, clotted cream, marmelade eller smør, men her har jeg bagt lækre scones fra det salte køkken. Disse scones er med tern af cheddar ost, hakket jalapenos og finthakket frisk timian. De er hurtige at lave og er perfekte at servere til suppe eller til tapas. Jeg bruger et stykke cheddar, som jeg selv skærer i tern, men man kan også sagtens bruge revet cheddar.
Scones er bedst at spise på dagen, da de godt hurtigt kan blive lidt tørre. Man kan sagtens bage dem og fryse dem ned, og så lune dem inden servering. Rigtig god fornøjelse!
Ostescones
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 220 C varmluft.
Skær smørret i tern, og stil det i fryseren i 10 min. Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt i en skål. Smuldre smørret heri, der må gerne være smørklumper. Lav en fordybning i melet og tilsæt kærnemælk og æg.
Saml hurtigt dejen uden at ælte, enten med fingrene eller med en ske. Tilsæt jalapenos, cheddar og timian og ælt det hurtigt ind i dejen.
Tag dejen ud på et meldrysset bord, rul dejen forsigtigt ud til den er ca. 3 cm tyk. Skær ca. 12 aflange stykker og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl med æg og bag scones i ca. 14-15 min.
Lad dem afkøle og server dem. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Hej
Er de frysevenlige?
Ja, de kan sagtens fryses 🙂