Nyhed fra Nespresso, chocolate spread og et kig ind i mit køkken
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Nyhed fra Nespresso, chocolate spread og et kig ind i mit køkken

Dette indlæg er sponsoreret af Nespresso, men holdningerne til produktet er mine egne

Hvem elsker ikke at starte dagen med en stor kop kaffe? Det tror jeg, de fleste danskere gør, og derfor er det virkelig fedt, at Nespresso, netop i dag, for første gang nogensinde, lancerer et helt nyt kaffesystem, der kan lave store kopper kaffe. Det nye system hedder Vertuo.

Jeg har efterhånden ejet flere Nespresso maskiner, men den nye Vertuo kan brygge kaffe med den nyudviklede Centrifusion-teknologi, der roterer kaffekapslen med op til 7.000 omdrejninger i minuttet, så aromaerne bliver udnyttet bedst muligt, og kaffen samtidig får den perfekte crema, altså det lækre skum på toppen. For at få den fulde smagsoplevelse, skal du vende cremaen ned i kaffen.

Med Vertuo kan du lave kaffe i 5 forskellige størrelser: Espresso (40 ml), Double Espresso (80 ml), Gran Lungo (150 ml), Mug (230 ml) og Alto (414 ml). Med det gamle system brugte jeg ofte to kapsler for at få en stor kop kaffe, der smagte af noget, men nu behøver jeg kun at bruge én kapsel. Uanset størrelsen på kaffen, så holder smagen og kvaliteten hele vejen med det nye system, og kapslerne, ja de er også nye, og der findes hele 25 forskellige slags. Selve kaffemaskinen er ret smart og nem at betjene, og så elsker jeg, at jeg ikke behøver at skumme mælken, fordi kaffen er cremet i forvejen. Du kan læse meget mere om Vertuo-systemet her og se de forskellige maskiner samt kapsler.

Jeg har udviklet en opskrift på en vidunderlig Chocolate Spread med Espresso, som er perfekt at serverer på morgenbordet, f.eks. til hjemmebagte boller, og så selvfølgelig med en kop god kaffe til. Kaffe og chokolade er en perfekt kombination, fordi kaffen fremhæver chokoladesmagen.

Nyhed fra Nespresso, chocolate spread og et kig ind i mit køkken

Ingredienser

Chocolate spread med Espresso (til 1 glas).

Fremgangsmåde

Chocolate spread med Espresso:

Tænd ovnen på 200 C og rist hasselnødderne i 10 minutter. Gnid skallerne af. Blend hasselnødder og rørsukker i en foodprocessor til det bliver cremet og til en ensartet masse. Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Når chokoladen er smeltet fjernes skålen fra varmen. Skær smørret i små tern og lad det smelte i den varme chokolade. Hæld skiftevis fløde og kaffe i chokoladeblandingen, imens der røres rundt. Bland tilsidst de blendede hasselnødder i skålen og hæld hele herligheden på et helt rent (skoldet) glas, der kan lukkes tæt.

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Din blog er et nyt bekendtskab (takket være Langemor), og jeg kan allerede forudse, at det bliver et farligt bekendtskab!
    Jeg synes dine kager er fantastisk smukke, og samtidig er jeg vild med, at det ud fra opskriften ser ud som om de fleste kan være med. 🙂

    1. Hej Britta. Ej, sikke da en dejlig besked at få! Du kan tro det varmer 🙂 Jeg håber, at du har lyst til at kaste dig ud i mine opskrifter. Rigtig dejlig dag til dig! Kh Frederikke

Skriv en kommentar