Marmorkage er en sikker vinder, og den minder mig så meget om barndom, da det var sådan en god kage at dele ud på sin fødselsdag i skolen. Mange forbinder måske marmorkage med en kedelig tør kage, men når den bliver lavet af gode råvarer og bliver spist friskbagt, er det en lækker og hyggelig kage! Her kommer opskriften på en luksusversion
Marmorkage
Ingredienser
MarmorkageFremgangsmåde
Marmorkage
Tænd ovnen på 170°C varmluft.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt i ca. 5 min. Tilsæt piskefløde og pisk det hurtigt i blandingen. Bland 300 g hvedemel og bagepulver sammen og sigt det i og vend det forsigtigt i dejen. Vend tilsidst smeltet smør i dejen.
Del dejen i to skåle. Sigt de resterende 50 g hvedemel i den ene skål og vend rundt. Sigt kakao i den anden skål og vend rundt.
Tag en lille spids kniv eller en grillnål og rør den igennem dejen, så dejen bliver ”marmoreret”. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 170°C i ca. 1 time. Lad kagen køle af.
Ganache
Kom piskefløde og sødmælk i en lille gryde og kog det op til lige under kogepunktet. Kom mælkechokolade i en skål og hæld den varme fløde/mælkeblanding over chokoladen. Lad det stå lidt og rør herefter i midten med en dejskraber til massen samler sig og bliver blank. Stil ganachen på køl i 1 time eller indtil den er tyk og “smørbar”.
Skriv endelig en kommentar
Bager du denne på varm luft eller alm. ovn?
Jeg bruger altid varmluft, medmindre der står andet 🙂 Rigtig god bagelyst! Kh Frederikke