Mac and cheese – Opskrift på klassisk amerikansk ret med makaroni i en cremet ostesauce bagt med ost på toppen. Mac and cheese er en meget populær ret i USA, og det er en virkelig tung, fyldig og meget mættende pastaret. Retten bliver både kaldt for Mac and cheese, Mac n cheese og Macaroni and cheese. Denne comfort food ret består af en bechamel sauce, som tilføres lidt forskellige krydderier, gruyere ost og cheddarost. Saucen vendes sammen med makaroni og derefter bages dette i ovnen med ekstra ost på toppen. Min lillebror er kæmpe mac and cheese fan og han godkendte min version af retten, og retten fik mange rosende ord med på vejen af resten af familien.
Jeg bruger to forskellige slags oste til saucen, nemlig revet cheddar og revet gruyere, og på toppen kommer jeg revet mozzarella og revet cheddar. Jeg kan ikke anbefale at komme revet mozzarella i selve ostesaucen, da det bliver lidt for gummi-agtigt i konsistensen.
Hvis du ønsker at tilføre retten lidt mere næring, så kan der tilsættes stegte porrer, løg, og peberfrugt. Du kan også komme blomkål eller broccoli i. Rigtig god fornøjelse!
Mac and cheese
Ingredienser
OstesauceFremgangsmåde
Ostesauce
Smelt smørret i en en gryde. Kom melet i og rør det grundigt rundt. Tilsæt varm mælk lidt af gangen, hvor der røres grundigt i mellem hver, sådan at du får en glat tyk sauce.
Smag saucen til med krydderier, salt og peber, og tilsæt evt. lidt mere mælk til passende tykkelse. Rør osten i saucen lidt af gangen, så det kan smelte.
Kog pastaen i rigeligt saltet vand. Hæld vandet fra pastaen og vend pastaen i ostesaucen. Smør et ildfast fad med smør og hæld ostesaucen med pasta i fadet. Drys med ekstra revet cheddar og mozzarella.
Bag i ovnen i 20 minutter. Drys med frisk persille og forårsløg skåret i skiver. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar