Karamelsnitter med kokos og kondenseret mælk - de bedste karamelsnitter
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Karamelsnitter med kokos og kondenseret mælk

Karamelsnitter med kokos og kondenseret mælk er en kage, som man kan købe overalt i New Zealand. Snitterne bliver kaldt “chocolate caramel slices” og de smager vidunderligt! Bunden er sej og sprød bestående af brun farin, smør, hvedemel og kokosmel. Karamellaget er lavet på kondenseret mælk og tilsidst er der mørk chokolade ovenpå. Alle disse komponenter skaber et et stykke af himlen. Jeg har set og læst om disse snitter så mange gange, og jeg fatter ikke, at jeg aldrig har lavet dem før nu. De har allerbedst af at stå på køl i mange timer, så lav dem gerne dagen inden de skal serveres. Jeg har pyntet snitterne med kokosmel, men det kan også være frysetørrede hindbær f.eks. Rigtig god fornøjelse!

Karamelsnitter med kokos og kondenseret mælk

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 2 t

Ingredienser

Karamelsnitter (ca. 16 stk.): Bund:
Karamelfyld:
Chokoladelag:

Fremgangsmåde

Bund:

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Bland hvedemel, brun farin og kokosmel sammen i en skål. Tilsæt den smeltede smør og bland det rundt til en ensartet masse. Fordel massen i en form eller et fad på 20×28 cm beklædt med bagepapir. Sørg for at massen er trykket godt ned og er jævn over det hele. Bag bunden i ca. 15 minutter til den er let gylden.

Karamelfyld:

Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det koge op ved middelvarme (imens bunden er inde i ovnen). Rør i massen hele tiden. Det må gerne boble lidt, men pas på det ikke brænder fast i bunden. Karamellen er færdig når den er blevet lysebrun. Det tager ca. 10 minutter.

Hæld det varme karamelfyld på den bagte bund og bag kagen igen i ca. 15-20 minutter. Karamelfyldet bobler op og bliver mørkebrunt. Det skal være lidt blævrende, men karamellen sætter sig når kagen kommer på køl.

Chokoladelag:

Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Tilsæt olien når chokoladen er smeltet og rør det rundt til en ensartet masse. Hæld den smeltede chokolade på den kolde karamel. Drys evt. med lidt kokosmel. Stil kagen på køl i 2 timer eller til dagen efter. Skær herefter kagen ud i passende snitter. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

5 kommentarer
  1. Når kagen tages ud af ovnen 2. gang, skal den så direkte på køl – og i så fald hvor længe – inden man kommer chokoladen på?

Skriv en kommentar