Juleberlinere med chokoladecreme - Opskrift på lækre berlinere med creme
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Juleberlinere med chokoladecreme

Indlægget er lavet i samarbejde med DanSukker.

Juleberlinere med chokoladecreme – opskrift på de lækreste luftige juleberlinere, krydret med klassiske julekrydderier og naturligvis rullet i enten sukker eller flormelis. Dejen er smagt til kanel, kardemomme og ingefær, og derudover er der sirup og citronskal i dejen. De dejlige berlinere er fyldt med den blødeste chokoladecreme smagt til med appelsin, som passer rigtig godt til julekrydderierne. Chokoladecremen er en almindelig kogt vaniljecreme (som en lagkagecreme), hvor der er smeltet hakket mørk chokolade i den lune creme og også tilsat revet appelsinskal.

Jeg er endnu engang gået sammen med DanSukker og har i den forbindelse udviklet denne opskrift. Lyder den ikke uimodståeligt lækker, og måske som præcis den nye opskrift, der skal på din liste over julens bagværk?

For julen står jo snart for døren, og det er atter tid til at kreere lækre sager sammen med familien i køkkenet. Du har sikkert en masse traditioner, når det gælder julebagning. Traditioner om bestemte kager og småkager, der SKAL på bordet i juletiden, for at der bliver den helt rette julestemning. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Men samtidig elsker jeg også hvert år at supplere med et par nye opskrifter. Disse berlinere vil jeg i år servere til hjemmelavet æbleglögg en søndag i advent.

Berlinere smager allerbedst helt friskkogte. De koges i fritureolie, og det er ikke en opgave for børn, men børnene kan til gengæld fint være med til at lave dejen, stikke de runde berlinere ud og hjælpe med at sprøjte fyldet i. Rigtig god fornøjelse!

Juleberlinere med chokoladecreme

Opskrift til 6-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 1 t. 30 min.
I alt 2 t. 30 min.

Ingredienser

Juleberlinere (12 stk.)
Dej
Chokoladecreme
Derudover

Fremgangsmåde

Dej

Opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt sukker, sirup, vanilje, ingefær, kardemomme, kanel, citron og æg. Rør det rundt ved lav hastighed og tilsæt melet lidt ad gangen sammen med saltet. Ælt herefter dejen godt til den slipper skålen og tilsæt smørret lidt ad gangen imens dejen æltes, til den er blank og smidig. Det tager ca. 5-10 min. Dæk skålen med et let fugtigt viskestykke og lad dejen hæve 1 time eller til dejen er dobbelt størrelse.

Chokoladecreme

Lav evt. kagecremen en dag i forvejen. Pisk æg og sukker helt gult og skummende. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Tilsæt appelsinskal og chokolade. Varm cremen op under piskning, til den netop koger. Tilsæt smørret og rør rundt indtil det er smeltet. Hæld cremen op i en skål, dæk den med husholdningsfilm og lad den afkøle.

Sådan laver du berlinere

Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Form ca. 12 lige store boller af dejen og læg dem til hævning i 30 minutter under husholdningsfilm. Dejen kan også rulles ud og stikkes ud med en rund udstikker på ca. 8 cm i diameter.

Varm olien op til ca. 170 C i en gryde. Du kan stikke en tandstik ned i den varme olie, og hvis det syder og bobler rundt om, så er olien varm. Friter berlinerne et par stykker ad gangen i ca. 2-3 minutter på hver side. De skal blive gyldne, men pas på, de kan hurtigt blive meget mørke.

Læg dem på et fad beklædt med køkkenrulle. Rul den ene halvdel af berlinerne i sukker og den anden halvdel i flormelis og lad dem køle af.

Kom cremen i en sprøjtepose med en rund tyl. Lav et hul i hver berliner og fyld dem med cremen. Berlinerne skal helst spises med det samme, så smager de allerbedst. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

4 kommentarer
  1. Hej Frederikke. Kan man lave disse uden fyld? Eller evt. som donuts som man bare vender i sukker?
    Håber du får tid til at svare! Så skal de laves i weekenden ?

Skriv en kommentar