Islagkage med hindbær og chokolade - Opskrift på lækker glutenfri islagkage

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Islagkage med hindbær og chokolade

Islagkage med hindbær og chokolade – Opskrift på lækker islagkage med glutenfri nøddebund, hindbæris og chokoladeis. Denne islagkage er så lækker og virkelig nem at lave, som lækker dessert til mange mennesker. Jeg elsker islagkager, og det virker også som om, at det er ret populært her på bloggen.

Denne islagkage er lavet med en glutenfri nøddebund, som smager helt fantastisk! Ovenpå nøddebunden er der et lag cremet hindbæris, lavet med hindbær, vanilje, citron, vanilje, flødeskum og kondenseret mælk og chokoladeisen er lavet med god mørk chokolade, kondenseret mælk og flødeskum. Det er så nemt og virkelig lækkert at lave is med kondenseret mælk. Isen får en rigtig lækker og blød konsistens.

Denne islagkage er perfekt at servere til sommerens arrangementer eller som dessert til nytårsaften! Det er en stor kage, hvor der er nok til 10-12 personer, men man kan sagtens halvere isopskrifterne, så lagene ikke er lige så høje. Man kan også bage nøddebunden i to springforme og så fordele de to slags is ovenpå de to bunde. Prøv også min islagkage med glutenfri brownie bund eller min opskrift på Daim islagkage. Rigtig god fornøjelse!

Islagkage med hindbær og chokolade

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1,5 t.
Tilberedning +12 t.
I alt + 12 t.

Ingredienser

Nøddebund
Hindbæris
Chokoladeis
Derudover

Fremgangsmåde

Nøddebund

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Pisk æg og flormelis til en æggesnaps. Blend nødder, bagepulver og vaniljepulver sammen i en foodprocessor indtil nødderne næsten er blevet til mel, men der må godt være nogle stykker nødder, det giver et godt bid i kagen. Vend nøddeblandingen i æggesnapsen og hæld det i en springform på 23 cm i diameter beklædt med bagepapir og smurt med fedtstof. Bag kagen i ca. 50 minutter. Nøddebunden synker sammen i midten når den kommer ud af ovnen, men det er gør ingenting! Lad kagen køle helt af.

Pres kagen lidt ned, så der bedre er plads til isen. Åben springformen forsigtigt og beklæd indersiden af springformen med kageplast eller bagepapir. Luk springformen igen.

Hindbæris

Kom hindbær, sukker, vanilje og citronsaft i lille gryde og giv det et hurtigt opkog. Blend til hindbærpuré. Bland hindbær og kondenseret mælk. Pisk fløden til en let skum og vend det hele sammen til en ensartet ismasse. Kom hindbærisen ovenpå nøddebunden og stil den i fryseren i 1 time. Lav herefter chokoladeisen.

Chokoladeis

Rør smeltet chokolade og den kondenseret mælk sammen. Pisk fløden til en let skum og vend sammen med chokolademassen. Hæld chokoladeisen over den frosne hindbæris og stil tilbage i fryseren. Frys kagen i mindst 8 timer, men gerne til dagen efter.

Vælg det fad du gerne vil servere kagen på og  med befri kagen forsigtigt fra formen. Lad kagen stå ude ved stuetemperatur i ca. 20 minutter, så den ikke er for hård at skære i. Server kagen med friske bær til. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar