Is med nougat og marcipan - Nem is med nougat og marcipan
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Is med nougat og marcipan

Is med nougat og marcipan – Opskrift på nem is med nougat, marcipan og mørk chokolade. Denne is er super nem og enkel. Isen består af ganske få ingredienser, nemlig kondenseret mælk, piskefløde, nougat, marcipan og smeltet mørk chokolade. Isen laves ved at piske fløde til en skum, hvor der vendes kondenseret mælk i sammen med nougat og marcipan skåret i tern. Isen hældes i en form skiftevis med smeltet chokolade, som røres ud i ismassen. Det er en super lækker dessert at servere i julen eller efter jul, hvis man har en masse nougat og marcipan i overskud fra konfekt.

Isen kræver ikke brug af ismaskine, derfor er det en is alle kan lave. Jeg har lavet iskagen i en brødform, men den kan også sagtens laves i en springform. Isen er perfekt at servere for gæster efter en middag. Prøv også min opskrift på is med hindbær og mascarpone. Rigtig god fornøjelse!

Is med nougat og marcipan

Is til 8-10 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning + 6 t.
I alt + 6 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Pisk fløden til en let skum og vend kondenseret mælk i.

Skær nougat og marcipan i tern og vend i ismassen.

Hæld halvdelen af ismassen i en brødform evt. beklædt med bagepapir. Dryp halvdelen af den smeltede chokolade på og rør den lidt ud i isen. Kom resten af ismassen på og rør igen chokolade ud i massen. Stil isen på frys i min. 6 timer, men gerne til dagen efter.

Ved servering tages isen ud af fryseren 15 min. før servering. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

4 kommentarer

Skriv en kommentar