Hytteostpandekager – Opskrift på nemme og lækre pandekager med hytteost og kardemomme. Disse pandekager er så gode, lette og luftige. Hytteostpandekagerne består af hytteost som blendes med æg, hvorefter der tilsættes mælk, salt, sukker, vaniljesukker, kardemomme og hvedemel. Dejen blendes til en klumpfri og tynd dej, som bages på panden i smør.
Pandekager med hytteost
Pandekager med hytteost er en god kilde til protein. Sørg for at blende hytteosten godt, så der ikke er klumper i dejen. Pandekagerne bliver også ekstra luftige og lækre med hytteosten og især også, når man blender dejen. Jeg bruger 250 g hytteost fra Cheasy, hvor der er 1,5 % fedt i. Man kan også sagtens bruge den hytteost med 4 % fedt i.
Pandekagerner kan selvfølgelig serveres blot som de er, men de kan også serveres med en masse lækkert tilbehør som f.eks.:
- Smør
- Sukker
- Citronsaft
- Alle slags marmelader og kompotter
- Is
- Chokoladesauce
- Friske bær
- Nutella
Prøv også min opskrift på de bedste luftige amerikanske pandekager. Rigtig god fornøjelse!
Hytteostpandekager
Ingredienser
HytteostpandekagerFremgangsmåde
Kom hytteost og æg i en blender. Blend det til en cremet masse. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend til en klumpfri og tynd dej.
Smelt smør på en pande og bag pandekagerne. Nyd pandekagerne straks eller stil dem på køl indtil servering. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
En rungede success. De smagte bare super godt. Jeg blandede en spiseske smeltet smør i dejen og skulle så kun bruge en smule til resten. Selv ikke den første hang i. Sunde pandekager, yum 😍
Ej, hvor er det dejligt at høre 🙂 Tusind tak for din besked 🙂
Ved du om hvedemel kan erstattes af havrefibermel, kokosfibermel eller evt mandelmel 🥰
Jeg tror sagtens, at du kan bruge hvilken som helst af de meltyper du nævner 🙂