Hjemmelavede snøfler – Opskrift på hjemmelavede snøfler med abrikosmarmelade og romessens. Hjemmelavede snøfler laves af kagerester, som blandes sammen med abrikosmarmelade, romessens, kakao, kanel og vaniljesukker. Det er næsten som romkugler, dog er selve massen ikke så mørk, som romkuglemasse plejer at være.
Jeg snyder altså lidt, når jeg laver disse hjemmelavede snøfler, da jeg bruger købte mazarintærter, hindbærroulade og brownie bites. Det er kager der kan købes i stort set alle supermarkeder. Snøflerne kan også sagtens laves med rester af hjemmebagte kager. Det skal dog være svampede og “fugtige kager” og ikke f.eks. wienerbrød.
De hjemmelavede snøfler kan sagtens holde sig i en lufttæt beholder på køl i 1-2 uger. Det er en ret stor portion, da der bliver ca. 50 stykker, så man kan sagtens halvere portionen. Rigtig god fornøjelse!
Hjemmelavede snøfler
Ingredienser
SnøflerFremgangsmåde
Snøfler (ca. 50 stk.)
Kom mazarintærter, brownie bites, hindbærroulade, abrikosmarmelade, romessens, kanel, vaniljesukker og kakao i en skål til en røremaskine. Rør det forsigtigt sammen med den flade pisker til en ensartet masse. Stil massen på køl 1 time.
Del massen i 2 lige store dele. Rul hver del ud til 2 stk. lange “pølser”. Skær “pølserne” ud i stykker af 5 cm. “Bank” dem lidt ned ovenpå med en kniv, så formen ikke er helt rund, men er lidt mere flad (se evt. videoen til opskriften). Der bliver ca. 50 stk. ialt.
Placer alle stængerne på 1-2 skærebrætter med bagepapir og stil dem på køl.
Smelt den mørke chokolade i en skål over vandbad.
Dyp stængerne i chokoladen. Bank så meget af chokoladen af på kanten af skålen, så chokoladelaget ikke bliver for tykt. Placer stængerne på bagepapir på skærebræt igen og stil på køl til chokoladen er størknet.
Smelt den hvide chokolade i en skål over vandbad. Kom chokoladen i en sprøjtepose. Lad chokoladen afkøle en smule. Klip et lille hul i spidsen af sprøjteposen og sprøjt striber henover snøflerne. Stil på køl igen. Server herefter. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar