Hjemmelavede lækre luksus s'mores
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Hjemmelavede s’mores

Hjemmelavede S’mores, så bliver det ikke bedre! Bløde vaniljeprikkede marshmallows, sprøde havrekiks og hjemmelavet luksus pålægschokolade. Det er ikke sikkert, at du lige har lyst til at lave bål i december måned, derfor kan du bruge en bunsenbrænder til at grille skumfiduserne med, ellers gem opskriften til en varm sommerdag. Havrekiksene kan bruges på et ostebord og den hjemmelavede pålægschokolade kan bruges på morgenbordet med friskbagte boller.    Rigtig god fornøjelse!

Hjemmelavede s’mores

Ingredienser

S'mores (der bliver 6 store eller 12 små): Skumfiduser:
Havrekiks:
Pålægschokolade:

Fremgangsmåde

Skumfiduser:

Udblød husblassen i kold vand. Kom vand, sukker og vanilje i en gryde og kog det op til 110 grader. Det tager ca. 20 minutter. Sukkeret skal være helt opløst og det skal boble. Tag gryden af varmen. Vrid husblassen, så der ikke hænger mere vand ved og kom det i gryden og rør rundt til husblassen er smeltet. Lad sukkermassen køle af i ca. 10 minutter. Hæld sukkermassen i en røremaskine og pisk i 15 minutter til massen er hvid og sej. Drys halvdelen af flormelis ud på en bradepande og fordel skumfidusmassen ud på med en dejskraber. Det kan godt være lidt svært at fordele, da det er meget klistret, men prøv at komme lidt vand på dejskraberen, så er det lidt nemmere at arbejde med. Drys resten af flormelis ud på skumfidusmassen og stil den på køl i 2 timer eller til det er kølet helt af.  Klip skumfiduserne ud i firkanter og opbevar dem i en tæt beholder indtil de skal bruges.

Havrekiks:

Bland de tørre ingredienser i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt mælk imens du samler dejen. Lad dejen hvile på køl i 30 minutter. Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir drysset med mel. Skær dejen i firkanter og bag ved 200 C i ca. 14-16 minutter. Kiksene skal helst have lidt farve, så de er sprøde. Lad dem køle af og opbevar dem i en kagedåse.

Pålægschokolade:

Smelt chokoladen over vandbad. Smør den smeltede chokolade ud på et stykke bagepapir i et jævnt lag. Skær chokoladen i firkanter efter 5 minutter og stil chokoladen på køl indtil den har sat sig. Bræk chokoladen ud i firkanterne og opbevar pålægschokoladerne i en lufttæt beholder med bagepapir imellem hvert stykke chokolade.

Nu har du marshmallows, havrekiks og pålægschokolade til de perfekte hjemmelavede S’mores.

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar