Glutenfrit bananbrød med peanutbutter – Opskrift på nemt og lækkert bananbrød uden mel, med peanutbutter og mørk chokolade. Dette bananbrød er super nemt at bage og det er bagt uden mel. Bananbrødet består af modne bananer, creamy peanutbutter, flydende honning, æg, bagepulver og hakket mørk chokolade. Det smager super godt og smager også lidt “sundt”. Der er ikke alm. sukker i, da bananerne og honningen gør brødet sødt. Bananbrødet smager dejligt, når det stadig er lidt lunt og chokoladen er blød, men brødet kan sagtens kommes på køl og holde sig i 3-4 dage, pakket ind i stanniol. Så kan man hurtigt skære en skive, når lækkersulten melder sig. Prøv også min opskrift på bananbrød med havregryn eller bananbrød med brunet smør og pisket ganache. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Ingredienser
Glutenfrit bananbrød med peanutbutter
3 modne bananer
250 g peanutbutter, jeg bruger creamy
85 g flydende honning
2 æg
1 tsk. bagepulver
150 g hakket mørk chokolade
Fremgangsmåde
Glutenfrit bananbrød med peanutbutter
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Pisk de modne bananer godt med en elpisker, til en tyk masse unden for mange klumper. Tilsæt peanutbutter, honning, æg og bagepulver. Pisk til en ensartet masse. Vend hakket chokolade i.
Beklæd en brødform på 2 L med bagepapir. Hæld dejen i formen. Bag bananbrødet i ca. 50 min. Hvis bananbrødet begynder at blive for mørkt, inden det er færdigbagt, så kan der lægges et stykke stanniol henover. befri bananbrødet fra forme og bagepapiret og lad det afkøle på en rist inden det skæres i skiver. Velbekomme!