Frisk og syrlig påskelagkage - Frederikke Wærens

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Frisk og syrlig påskelagkage

I dag har jeg været til påskefrokost hos min mormor og morfar og jeg stod selvfølgelig for desserten. Desserten var denne lækre syrlige og friske lagkage med bløde luftige lagkagebunde, citron-limecreme og en hvid chokoladesmørcreme. Lagkagen kan jo laves året rundt og pyntes, lige som man har lyst til. Jeg har f.eks. lavet denne lagkage i en anden variant. Glædelig påske. Her kommer opskriften:

Frisk og syrlig påskelagkage

Ingredienser

Lagkagebunde:
Citron-limecreme:
Hvid chokoladesmørcreme:
Pynt:

Fremgangsmåde

Lagkagebunde:

Tænd ovnen på 205 grader varmluft. Lav 2 springforme (20 cm i diameter) klar beklædt med bagepapir i bunden og smurt med smør op ad siderne. Pisk nu æggene skummende. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Pisk til massen bliver lyst og luftig. Kom vandet i. Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver i æggemassen og vend det godt rundt med en dejskraber. Fordel dejen i 2 springforme og bag bundende i ca. 25 minutter. De hæver meget op, men når du tager dem ud af ovnen, så falder de lidt sammen igen. Lad dem køle helt af.

Citron-limecreme:

Udblød husblas i koldt vand i ca. 10 minutter. Pisk kvark, cremefraiche, citronskal og limeskal og sukker sammen. Tag husblasen op med det vand, der hænger ved, og smelt den over vandbad. Den skal smelte langsomt og må ikke blive for varm. Pisk lime og citronsaften sammen med husblassen, inden blandingen hældes i cremen og røres sammen. Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtigt i cremen. Læg straks kagen sammen.

Sådan samler du kagen:

Vælg det fad du gerne vil servere kagen på og stil ringen fra springformen på fadet. Beklæd indersiden af springformen med kageplast og luk ringen. Skær de 2 kager igennem én gang, så du har 4 lagkagebunde i alt. Læg den første bund ned i springformen og kom ¼ af cremen på. Læg den næste lagkagebund på og tryk den let ned i cremen. Gentag dette med alle 4 bunde, sådan at der også kommer creme på den øverste bund. Stil kagen på køl, min. 4 timer.

Hvid chokoladesmørcreme:

Smelt den hvide chokolade og lad den køle lidt af. Pisk smør, flormelis og vaniljesukker sammen. Tilsæt chokoladen. Tilsæt herefter fløden lidt ad gangen, imens der piskes til cremen bliver let og luftig.

Sådan pynter du kagen:

Befri kagen fra ringene og kageplasten og smør et tyndt lag chokoladesmørcreme hele vejen rundt på kagen, så det ser lidt rustikt ud. Lav små dutter med smørcremen, ved hjælp af en sprøjtepose. Pynt med chokoladepåskeæg, stedmoderblomster og lav evt. en lille redde med ristet kokos. Velbekomme!

Et lille tip: Hvis du ikke bruger alt smørcremen, så kan du bage f.eks. nogle gulerodscupcakes og pynte med smørcremen.

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

8 kommentarer
  1. Kan man godt samle kagen og lade den stå på køl natten over, hvor man så pynter den dagen efter? 🙂

  2. Ville citron/lime cremen fungere på en talkage? Altså lade den stå i en skål til den er fast også i sprøjtepose?

Skriv en kommentar