Frikadeller - Opskrift på klassiske frikadeller

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Frikadeller

 

Frikadeller – Opskrift på helt klassiske hjemmelavede frikadeller af hakket gris7kalvekød med løg, æg og havregryn. Denne opskrift på frikadeller er min mors opskrift og disse frikadeller har jeg fået hele min barndom. Der er mange måder at lave frikadeller på, men denne helt klassiske og enkle opskrift er n engang den bedste, hvis du spørger mig. Frikadellerne består af hakket grise/kalvekød med salt, havregryn, hvedemel, peber, æg, løg og vand. Efter farsen har hvilet formes den til frikadeller, som steges i rigeligt smør, så de får en lækker stegeskorpe.

Jeg steger frikadellerne i kun smør, men man kan også stege dem i en blanding af olie og smør. Man kan smage frikadeller til med mange forskellige krydderier som f.eks. karry, tørret timian eller spidskommen. Prøv også med presset hvidløg eller finthakket frisk chili.

Frikadellerne kan spises som de er eller de kan serveres med f.eks. grønlangkål og kartofler. Det er også så lækkert at spise en helt lun frikadelle på rugbrød med f.eks. syltede rødbeder. Der findes næsten ikke noget mere dansk end klassiske og gammeldags frikadeller. De fleste familier har nok deres helt egen opskrift på frikadeller.

Der bliver ca. 15 frikadeller af denne opskrift, men der kan sagtens laves dobbeltportion og så kan den ene halvdel fryses ned. Prøv også min opskrift på julefrikadeller med julekrydderier. Rigtig god fornøjelse!

Frikadeller

Opskrift til 15 stk.
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Rør det hakkede kød sammen med salt.

Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det grundigt sammen til en fars. Lad farsen trække i ca. 30 min.

Rør farsen igennem og smag evt. til med lidt ekstra salt og peber.

Varm en pande op og brun smørret på panden til det er bruset af. Form farsen til ca. 15 frikadeller med en ske, og sæt dem på panden. Skru lidt ned for varmen, og steg frikadellerne i ca. 6-7 min, inden de vendes. Skru lidt op for varmen, så de også bliver brunede på den anden side, og lad dem stege i ca. 6-7 min. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar